0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dokumentarfilm nyder lige nu en uhørt interesse

CPH:DOX viser, at dokumentarfilmen er en genre, der udvikler sig langt hurtigere end den fastlåste spillefilm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR
Foto: PR

Kreativt. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX nedbryder genreskel og tænker nyt. Hovedtemaerne på årets festival er æstetik og politik. Billede fra filmen 'Kampala Story'.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ganske enkelt imponerende, hvad CPH:DOX har opnået siden starten i 2003. Den lille danske dokumentarfilmfestival har vokset sig stor og stærk, men først og fremmest har den vokset sig særlig og skarp.
Moderne profil

CPH:DOX har en absolut moderne profil som festivalen, der betragter dokumentarfilm som et endog meget åbent begreb.

Som man selv ikke ubeskedent fastslår, så har man været med til at åbne danskernes øjne for dokumentarens mangeartede verden.

LÆS OGSÅ

»I takt med dette har også selve dokumentargenren udviklet sig, brudt uskrevne regler og mentale barrierer«, hævder festivalen i sin pressemeddelelse.
Griber tidsånden

Det er utvivlsomt rigtigt. CPH:DOX er så heldig at have vokseværk i en tid, hvor dokumentarfilmen nyder en uhørt interesse.

Festivalen har grebet tidsånden i farten, men man har også iværksat tiltag og utvivlsomt virket inspirerende på mange. Den lidt støvede, alvorsfulde ånd, som engang prægede mange aspekter af dokumentarfilmens verden, finder man ikke på CPH:DOX, der set med et par briller fra 1990'erne eller 1980'erne nærmest må forekomme ufattelig cool.

Man må knibe sig i armen.
Kunst og konflikt

Som alle drømme ser den ikke helt ud, som man kunne have drømt om. Sådan et paradigmeskift er nemlig selvfølgelig ikke uden omkostninger. Når man vælger og programlægger ud fra fascinationer, sker der valg og fravalg.

LÆS OGSÅ

Hvis man skal se meget groft og overordnet på det flotte program for CPH:DOX 2011, så kan man sige, at fokus i meget høj grad er på æstetik og politik - på kunst og konflikt.
Det arabiske forår på plakaten

De nye brydninger i verden er også nybrud målt på visuel kommunikationsteknologi. Som danske 'Burma VJ' demonstrerede, er nutidens billedfortællere enhver med en mobiltelefon og mod til at bruge den.

Så det arabiske forår spiller en stor og stærk rolle på festivalen med serien 'Free Radicals', og filmene i Amnesty Award-serien rummer flere oplagt stærke bud i kampen om at blive valgt til årets bedste politiske dokumentarfilm.
Leger med grænserne

En høj profil har også film, som udtrykker festivalens mål om at udviske stadig flere grænser mellem dokumentarfilmen og det eksperimenterende visuelle kunstværk.

LÆS OGSÅ

Musik- og kunstfilm er bl.a. i serien 'Sound & Vision Award' som altid højt profileret, og kunstfilmens hovedkonkurrence 'New:Vision Award' byder også på mange lokkende tilbud. Lidt mere mystificerende er den topmoderne festivals stædige tilknytning til 1980'ernes musikalske avantgarde på eventsiden.
Traditionelle dokumentarer taber

Hvem bliver så taberne i dette spil? Ja, det bliver så i et vist omfang de mere traditionelle dokumentariske discipliner.

Den sociale og den etnografiske undersøgelse spiller mere perifere roller, selv om de selvfølgelig er repræsenteret i et program med 200 film. At der stadig væk er plads til dem, hvis emnet, tilgangen og udførelsen er heftig nok, er Michael Glawoggers 'Whore's Glory' om prostitution i Thailand, Mexico og Bangladesh et stærkt eksempel på.

LÆS OGSÅ

At der skal noget særligt til for at blive hørt og set, kan selvfølgelig risikere at drukne dokumentarfilmens afgørende jagt på sandheden i en jagt på effekter, overflødig selviscenesættelse og popsmarte vinkler. På den anden side er det jo også et sundhedstegn, hvis konkurrencen på dokumentarfilmens område er blevet så skrap, at der skal noget særligt til for at få opmærksomhed.
Forbilledelig nytænkning

Og man må sige, at det program, der ligner festivalens hidtil mest ambitiøse og løfterige, ikke kun tyder godt for festivalens fremtid, men også for dokumentarfilmens hastigt voksende popularitet og selvbevidsthed.

Hvor spillefilmen næsten mere end nogensinde virker fastlåst i sine udtryk og formater, er dokumentarfilm genren, hvor teknologisk demokrati, genrenedbrydning og nytænkning sker så hurtigt og uforudsigeligt, at det er en kamp og en fest at følge med fra dag til dag. Det afspejler CPH:DOX 2011 forbilledligt.

FACEBOOK