0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ukendt bror overstråler rockstjernen i The National-dokumentar

Matt Berninger fortæller om 'Mistaken for Strangers', der vises på CPH:DOX.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Charles Sykes (arkiv)/AP
Foto: Charles Sykes (arkiv)/AP

Familieportræt. Tom Berninger (yderst til venstre) ses her med sin berømte rockstjernebror Matt og sidstnævntes kone Carin Besser i forbindelse med Tribeca Film Festival tidligere på året.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvor berømt tror du selv, du er«?

»Har du din tegnebog med på scenen«?

»Hvor hurtigt kan du spille«?

»Har du nogensinde mareridt i tourbussen«?

Disse spørgsmål - og andre i samme vilkårlige kategori - regner ned over de fem bandmedlemmer i The National i dokumentaren 'Mistaken for Strangers', der vises på dette års CPH:DOX.

Bag filmen, og de mange spørgsmål, står Tom Berninger. Lillebror til den absolutte stjerne i The National, Matt Berninger: Den bebrillede frontmand, der tyrer rundt med mikrofonstativ og hælder vin i svælget under koncerterne, mens den efterhånden betragtelige fanskare skråler med på de dystre og melankolske tekster.

Tiden, hvor The National var en velbevaret indiehemmelighed, man kunne opleve på intime spillesteder, er for længst forbi. I sommer indtog bandet Roskilde Festivals Orange Scene. Og lørdag aften optrådte bandet i Forum foran 10.000 fans.

LÆS REPORTAGE FRA FORUM

Før koncerten fik Politiken en halv time i selskab med Matt Berninger på førstesalen i bandets tourbus. Ikke for at tale om musik, eller om 'hvor fedt det er at optræde i Danmark'. Men om emner som broderskab, skyldfølelse og stolthed.

Altsammen med udgangspunkt i musikdokumentaren 'Mistaken for Strangers'. Som faktisk ikke er en dokumentar, men snarere en dokumentar om at lave en dokumentar. Og som egentlig heller ikke har det store med musik at gøre.

Absolut uegnet som roadie
'Mistaken for Strangers' har gået sin sejrsgang på alverdens filmfestivaler siden premieren på Robert de Niros newyorkerfestival Tribeca Film Festival i april.

Filmen fokuserer på den trinde, vennesæle Tom Berninger, der får lov at komme med som roadie for sit storebrors band på verdensturneen for albummet 'High Violet' i 2010.

Lillebroren beslutter sig til at tage sit videokamera med. Meningen er, at han skal skyde nogle sjove 'behind the scenes'-klip til bandets hjemmeside, men at han ellers primært skal passe sine roadieforpligtelser.

Som man nok kan forvente, er Berninger Den Yngre for uorganiseret til jobbet, og han ender med at blive fyret efter en våd bytur.

Ideen til en decideret dokumentarfilm opstår i løbet af touren, men efter fyringen ryger Tom Berninger ned i så dybt et hul, at hans storebror og dennes kone må træde til og redde stumperne.

Mod alle odds kommer der en dokumentarfilm ud af det hele. Og endog en temmelig vellykket af slagsen, som i sin metaform minder om den legendariske rockmockumentar 'This is Spinal Tap' fra 1984.

To komplet forskellige brødre
Der er ni års alderforskel på de to Berninger-brødre. Da Tom var otte-ni år gammel, var storebror hans store helt. Det var ham, der tog film med hjem fra den videobiks, han arbejdede i.

»Andre brødre taler om sport, vi talte om film. Hele tiden. Jeg tog alle mulige titler med hjem om aftenen, som han var alt for lille til at se, men som han stod op midt om natten og så, uden jeg eller vores forældre vidste det. Det var film som 'Terminator', 'Ghostbusters' og 'Predator'. Sidstnævnte var faktisk hans yndlingsfilm«, fortæller Matt Berninger.

»Da jeg fyldte 18 år, tog jeg væk på college, og jeg har i dag en følelse af, at jeg lod ham lidt i stikken dengang. Jeg var der ikke på tidspunkter, hvor han behøvede mig allermest. Ikke at han røg ud på et totalt vildspor, men han begyndte at gå sine egne veje, måske lidt i trods«.

Mens Matt Berninger tog hele collegelivsstilen ind og begyndte at dyrke bands som The Smiths, R.E.M. og U2, hed lillebrors idoler AC/DC og Judas Priest.

Når storebror talte om Jim Jarmusch-film, rullede lillebror med øjnene og talte om en obskur gyserfilm, han lige havde set.

Føler du skyld over, at du ikke var der mere for ham?

»Ja, for når man er 12-13-14 år, har man virkelig brug for en storebrortype. Det var mig, der i sin tid havde opmuntret ham til at dyrke det kreative og interessere sig for film. Jeg havde skubbet ham ned ad en bakke, og så tog jeg bare væk. Det føler jeg skyld over. Det er faktisk også dét, som den første sang på vores seneste plade handler om ('I Should Live in Salt' fra 'Trouble Will Find Me', red)«.

Slået ud af ildebrand
Matt Berninger blev færdig på college, flyttede til New York, hvor han gjorde karriere på et mediebureau. Og nåja, startede et lille fritidsband med vennen Scott Devendorf.

Tom Berninger fik kæmpet sig gennem highschool. Og blev senere optaget på en filmskole i Montana.

»Han var ikke særlig akademisk, men han var god til det kreative. Og i løbet af de to første år på filmskolen, kunne jeg mærke, at han følte sig på rette vej. At han endelig lykkedes med noget. Desværre skete der noget, der slog ham helt ud af kurs«:

»Han og nogle venner holdt fest på hans kollegieværelse og havde tændt nogle stearinlys. Et af dem var der bundet gaffertape omkring. På et tidspunkt gik de videre til en anden fest, men en af deres veninder blev og sov i lejligheden. Og da Tom og en kammerat kom tilbage nogle timer senere, var der flammer overalt i vinduerne. Tom løb ind og fik pigen hevet ud. Han fik mindre forbrændinger, men ellers var alle o.k., også pigen. Lejligheden var totalsmadret«.

»Tom blev slået helt ud af at tænke på, hvad der kunne være sket. Han plejede at være den skægge fyr i klassen. Nu følte han, at de andre kiggede på ham som 'ham, der startede branden, der næsten slog en pige ihjel'. Han gjorde året færdig, men tog så tilbage til Cincinatti om sommeren. Al momentum var væk, al vind var gået ud af sejlene. Han sank ned i en dyb depression det år og måtte tage antidepressiver. Men på en eller anden måde fik han hevet sig op, tog tilbage til Montana og fik gjort sin uddannelse færdig. Men hans selvtillid var slemt skadet «.

Udover nogle helt obskure lavbudget-gyserfilm brugte Tom Berninger ikke sin filmuddannelse til det store. Han tullede rundt og lavede forefaldende arbejde på en tv-station i Cincinatti, da Matt, som jo i mellemtiden var blevet verdenskendt rockstjerne, inviterede ham med på turneen.

Annonce