Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Charles Sykes (arkiv)/AP
Foto: Charles Sykes (arkiv)/AP

Familieportræt. Tom Berninger (yderst til venstre) ses her med sin berømte rockstjernebror Matt og sidstnævntes kone Carin Besser i forbindelse med Tribeca Film Festival tidligere på året.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ukendt bror overstråler rockstjernen i The National-dokumentar

Matt Berninger fortæller om 'Mistaken for Strangers', der vises på CPH:DOX.

Cph:Dox
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvor berømt tror du selv, du er«?

»Har du din tegnebog med på scenen«?

»Hvor hurtigt kan du spille«?

»Har du nogensinde mareridt i tourbussen«?

Disse spørgsmål - og andre i samme vilkårlige kategori - regner ned over de fem bandmedlemmer i The National i dokumentaren 'Mistaken for Strangers', der vises på dette års CPH:DOX.

Bag filmen, og de mange spørgsmål, står Tom Berninger. Lillebror til den absolutte stjerne i The National, Matt Berninger: Den bebrillede frontmand, der tyrer rundt med mikrofonstativ og hælder vin i svælget under koncerterne, mens den efterhånden betragtelige fanskare skråler med på de dystre og melankolske tekster.

Tiden, hvor The National var en velbevaret indiehemmelighed, man kunne opleve på intime spillesteder, er for længst forbi. I sommer indtog bandet Roskilde Festivals Orange Scene. Og lørdag aften optrådte bandet i Forum foran 10.000 fans.

LÆS REPORTAGE FRA FORUM

Før koncerten fik Politiken en halv time i selskab med Matt Berninger på førstesalen i bandets tourbus. Ikke for at tale om musik, eller om 'hvor fedt det er at optræde i Danmark'. Men om emner som broderskab, skyldfølelse og stolthed.

Altsammen med udgangspunkt i musikdokumentaren 'Mistaken for Strangers'. Som faktisk ikke er en dokumentar, men snarere en dokumentar om at lave en dokumentar. Og som egentlig heller ikke har det store med musik at gøre.

Absolut uegnet som roadie
'Mistaken for Strangers' har gået sin sejrsgang på alverdens filmfestivaler siden premieren på Robert de Niros newyorkerfestival Tribeca Film Festival i april.

Filmen fokuserer på den trinde, vennesæle Tom Berninger, der får lov at komme med som roadie for sit storebrors band på verdensturneen for albummet 'High Violet' i 2010.

Lillebroren beslutter sig til at tage sit videokamera med. Meningen er, at han skal skyde nogle sjove 'behind the scenes'-klip til bandets hjemmeside, men at han ellers primært skal passe sine roadieforpligtelser.

Som man nok kan forvente, er Berninger Den Yngre for uorganiseret til jobbet, og han ender med at blive fyret efter en våd bytur.

Ideen til en decideret dokumentarfilm opstår i løbet af touren, men efter fyringen ryger Tom Berninger ned i så dybt et hul, at hans storebror og dennes kone må træde til og redde stumperne.

Mod alle odds kommer der en dokumentarfilm ud af det hele. Og endog en temmelig vellykket af slagsen, som i sin metaform minder om den legendariske rockmockumentar 'This is Spinal Tap' fra 1984.

To komplet forskellige brødre
Der er ni års alderforskel på de to Berninger-brødre. Da Tom var otte-ni år gammel, var storebror hans store helt. Det var ham, der tog film med hjem fra den videobiks, han arbejdede i.

»Andre brødre taler om sport, vi talte om film. Hele tiden. Jeg tog alle mulige titler med hjem om aftenen, som han var alt for lille til at se, men som han stod op midt om natten og så, uden jeg eller vores forældre vidste det. Det var film som 'Terminator', 'Ghostbusters' og 'Predator'. Sidstnævnte var faktisk hans yndlingsfilm«, fortæller Matt Berninger.

»Da jeg fyldte 18 år, tog jeg væk på college, og jeg har i dag en følelse af, at jeg lod ham lidt i stikken dengang. Jeg var der ikke på tidspunkter, hvor han behøvede mig allermest. Ikke at han røg ud på et totalt vildspor, men han begyndte at gå sine egne veje, måske lidt i trods«.

Mens Matt Berninger tog hele collegelivsstilen ind og begyndte at dyrke bands som The Smiths, R.E.M. og U2, hed lillebrors idoler AC/DC og Judas Priest.

Når storebror talte om Jim Jarmusch-film, rullede lillebror med øjnene og talte om en obskur gyserfilm, han lige havde set.

Føler du skyld over, at du ikke var der mere for ham?

»Ja, for når man er 12-13-14 år, har man virkelig brug for en storebrortype. Det var mig, der i sin tid havde opmuntret ham til at dyrke det kreative og interessere sig for film. Jeg havde skubbet ham ned ad en bakke, og så tog jeg bare væk. Det føler jeg skyld over. Det er faktisk også dét, som den første sang på vores seneste plade handler om ('I Should Live in Salt' fra 'Trouble Will Find Me', red)«.

Slået ud af ildebrand
Matt Berninger blev færdig på college, flyttede til New York, hvor han gjorde karriere på et mediebureau. Og nåja, startede et lille fritidsband med vennen Scott Devendorf.

Tom Berninger fik kæmpet sig gennem highschool. Og blev senere optaget på en filmskole i Montana.

»Han var ikke særlig akademisk, men han var god til det kreative. Og i løbet af de to første år på filmskolen, kunne jeg mærke, at han følte sig på rette vej. At han endelig lykkedes med noget. Desværre skete der noget, der slog ham helt ud af kurs«:

»Han og nogle venner holdt fest på hans kollegieværelse og havde tændt nogle stearinlys. Et af dem var der bundet gaffertape omkring. På et tidspunkt gik de videre til en anden fest, men en af deres veninder blev og sov i lejligheden. Og da Tom og en kammerat kom tilbage nogle timer senere, var der flammer overalt i vinduerne. Tom løb ind og fik pigen hevet ud. Han fik mindre forbrændinger, men ellers var alle o.k., også pigen. Lejligheden var totalsmadret«.

»Tom blev slået helt ud af at tænke på, hvad der kunne være sket. Han plejede at være den skægge fyr i klassen. Nu følte han, at de andre kiggede på ham som 'ham, der startede branden, der næsten slog en pige ihjel'. Han gjorde året færdig, men tog så tilbage til Cincinatti om sommeren. Al momentum var væk, al vind var gået ud af sejlene. Han sank ned i en dyb depression det år og måtte tage antidepressiver. Men på en eller anden måde fik han hevet sig op, tog tilbage til Montana og fik gjort sin uddannelse færdig. Men hans selvtillid var slemt skadet «.

Udover nogle helt obskure lavbudget-gyserfilm brugte Tom Berninger ikke sin filmuddannelse til det store. Han tullede rundt og lavede forefaldende arbejde på en tv-station i Cincinatti, da Matt, som jo i mellemtiden var blevet verdenskendt rockstjerne, inviterede ham med på turneen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor bad du Tom komme med?

»Af flere grunde. Jeg vidste, han ville få en sjov oplevelse ud af det. Men han havde også behov for det. Han var 30 år gammel, men boede hjemme hos vores forældre. Han var stagneret kreativt og havde behov for luftforandring. Og så savnede jeg at være sammen med ham«.

Dermed kunne Matt Berninger endelig prøve den luksus, de andre bandmedlemmer nyder - nemlig at have brormand ved sin side konstant. The Nationals øvrige medlemmer er tvillingerne Aaron og Bryce Dessner og brødrene Bryan og Scott Devendorff.

»Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har måttet svare på, hvordan det er at være den eneste i bandet, der ikke har en bror. Og mit svar har altid været: 'Jeg har en bror, han laver film, bor i Cincinatti, og er yngre end mig', men så talte jeg videre om, hvordan de andre i bandet er som brødre for mig. Og når journalisterne skrev deres artikler, bortredigerede de altid det sted, hvor jeg talte om min bror, fordi det ikke var det, de gad at høre om. De ville bare have bekræftet, at vi var et 'Band of Brothers'«.

»Men Tom sad jo og læste de her artikler, hvor han ikke blev nævnt, selv når jeg blev spurgt direkte. Og det så jo ud som om, jeg nærmest benægtede hans eksistens. Han prøvede ikke at tage det superpersonligt, men det bed helt sikkert på ham. Og det er derfor, tror jeg, at han vendte kameraet mod sig selv i filmen. Fordi han ville vise verden, at Matt altså har en bror. En rigtig bror«.

Hellere spørgsmål om tegnebøger end skriveproces

Når man hører Toms underlige spørgsmål og udtalelser i filmen, kan man ikke lade være med at tænke på, om han spiller en rolle. Er han virkelig sådan?

»Han er sådan. Men det betyder jo ikke, at han ikke godt ved, at han er sådan, og måske spiller lidt på det. Han ved jo godt, at det er nogle underlige spørgsmål. Men samtidig ... tag nu spørgsmålet om tegnebogen på scenen. Jeg tror virkelig, han er oprigtigt interesseret i svaret«.

»Og hvis man sammenligner med et spørgsmål, som journalister altid stiller: 'Prøv at fortælle om jeres sangskrivningsproces'. Jamen, det er jo så kedeligt at tale om, og vi har gjort det tusind gange før. Så jeg kan godt forstå, at han ikke gad at høre om det, men at han hellere ville have nogle små sjove detaljer om, hvordan det er at være på turne. Så nej, det var ikke skuespil. Han prøvede ikke at lege Zach Galifianikis (amerikansk komiker, bl.a. kendt for det satiriske talkshow 'Between Two Ferns' på sitet Funny or Die, red). Det var de spørgsmål, der kom til ham i øjeblikket«.

Som storebror til Tom, hvad ser du så, når du kigger på ham?

»Jeg ser en utrolig talentfuld, venlig, skidemorsom person med en unik charme og personlighed. Jeg sammenligner ham med James Gandolfini (amerikansk skuespiller, kendt for rollen som Tony Soprano i 'The Sopranos', red). De har begge en magnetisk tilstedeværelse og et ansigt, man ikke kan tage øjnene fra. Men samtidig har han altid været sin egen værste fjende og haft en grænseløs utålmodighed. Ting skal lykkes med det samme, ellers gider han ikke«.

'Mistaken for Strangers' var næppe heller nogensinde blevet færdig, hvis ikke Matt Berninger, hans kone Carin Besser (tidligere fiktionsredaktør på The New Yorker) og to erfarne producere, Marshall Curry og Craig Charland havde koblet sig på projektet.

Især Carin Besser insisterede på, at den bedste historie i Tom Berningers over 200 timers hulter til bulter-optagelser faktisk var fortællingen om ham selv.

Min yndlingsscene i filmen er den allersidste, hvor du går rundt blandt publikum og synger, mens Tom går bagefter og kæmper med at holde styr på mikrofonledningen. Hvad er symbolikken i den scene?

»Vi kæmpede meget med at finde den rigtige afslutning, og ved nogle præscreeninger var publikum utilfredse med slutningen, fordi de tolkede det som om, at Tom stadig var i en tjenende rolle i forhold til mig og ikke havde gennemgået nogen udvikling. De ville have, at han skulle stå som en mere utvetydig vinder. Men som jeg ser det, er mikrofonledningen et symbol på, at vi er forbundne og afhængige af hinanden. To brødre, der passer på hinanden. Denne gang har han min ryg og hjælper mig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu rejser din bror rundt til alverdens filmfestivaler. Hvordan ser du hans fremtid?

»Det er et spørgsmål, han selv kæmper med. Han har det sjovt med al opmærksomheden og med at møde folk som Robert De Niro. Men det stresser ham også. Og han har ikke lyst til at være kendt som den der halvkiksede fyr, som man elsker, men samtidig griner af. Han er begyndt at gå til drama og improvisationskurser, for selvom han har sin filmuddannelse, er han ikke sikker på, at det nødvendigvis er instruktør eller dokumentarfilmmager, han skal være. Nu må vi se«.

Tak, Matt. Lige et sidste spørgsmål. Når du går på scenen i aften i Forum, har du så din tegnebog med på scenen?

»Høhø. Nej, det er kun Scott Devendorff, der har det. Vi andre tager den ud af lommen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden