At der er noget galt i Gedser, er vist en skjult sandhed.
Dernede i den sydlige forpost mod Tyskland taler vi ikke engang om Udkantsdanmark længere, snarere om Nedfaldsdanmark – forfald på alle planer. Men at der skulle være noget galt på den mere gysende måde, vi kender fra thrillerfilm og de utallige kriminalromaner, der efterhånden udgør hoveddelen af vor kulturelle ballast, er måske en nyhed. Ikke desto mindre er det en af de mulige konklusioner på Christoffer Dreyers dokumentar ’Detektiven’. Et virvar I filmen flytter instruktøren selv til Gedser. På muren til et nedlagt bageri slår han et stort skilt op med påskriften ’Detektivbureau’. Modsat sine kolleger i det job som snushane, mange raske drenge drømmer om at have, er diskretion ikke just en æressag for Christoffer Dreyer. Hvilket selvfølgelig er indlysende, da formålet med beskæftigelsesprojektet netop er at dreje en film om en privatdetektiv i Gedser. Da nogle beboere beder detektiven undersøge, hvorfor en låge ikke kan åbnes og skabe en indlysende genvej for dem, får han og filmen også en sag. LÆS OGSÅVigtig film om au pair-kvinder mangler konfrontationer med danske ’slavepiskere’ Den vokser hurtigt, mens Christoffer Dreyer klistrer kontorets vægge til med post-it-sedler med ord som ’Gulerødderne smager dårligt’ og snapshots om og af mystiske steder og personer i et virvar på niveau med Twin Peaks.
