Dokumentar med Kampmanns morder taber unik mulighed på gulvet

Lyt til artiklen

I 1988 slog psykologen og forfatteren Jens Michael Schau sin kæreste ihjel. Mordet blev et af de seneste årtiers mest omtalte, fordi kæresten var den kendte forfatter Christian Kampmann. I ’Det han gjorde’ fortæller Schau om sit forhold til Kampmann, om drabet og om sin anger.

Schau har for længst udstået sin straf, men har stadig svært ved at gå på gaden af ængstelse for omverdenens blikke. Forbrydelsen har fået ham til at prøve at fortrænge det mangeårige forhold til Kampmann.

Lydoptagelse fra toilet skaber tv-historie i HBO-dokumentar

Sin fortrydelse og forsøg på fortrængning af forholdet til Kampmann taler Schau oprigtigt og interessant om i nogle scener. Men i stedet for at gå i dybden med den historie inddrages arbejdsprocessen i forbindelse med en teaterforestilling på Mungo Park om drabet.

Det forstyrrer en ellers tydelig og meget sjælden mulighed for at trænge ind i, hvorvidt og hvordan et menneske efter at have gjort noget så forfærdeligt kan tilgives og accepteres af andre, men ikke mindst af sig selv.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her