På bunden af Stillehavet ud for Chile med den uoverskueligt lange kystlinje og de lige så uoverskuelige konsekvenser af politisk diktatur og barbari begynder Patricio Guzmán sin historie i ’Perlemorsknappen’.
Det er en historie med billeder af soloplyste skyer, vældige bjerge og furede menneskeansigter lige så betagende som de to små fine perlemorsknapper, man har fundet i god behold på bunden af havet ved Chile.
LÆS ANMELDELSE Dokumentar med Kampmanns morder taber unik mulighed på gulvet
Men det er også en fortælling lige så smertefuld, grum og blodig som årsagerne til, at to spinkle knapper af perlemor havnede i havet ud for det land, dokumentaristen Patricio Guzmán voksede op i.
I ’Perlemorsknappen’ forbinder Guzmán det konkrete og det metaforiske, skønheden og volden, detaljen og helheden til et afrundet, ubanalt og poetisk filmisk værk.
Patricio Guzmán er født i 1941 og voksede op i et Chile, der ændredes for øjnene af ham, da præsident Salvador Allende i 1973 blev afsat ved et militærkup og diktator Pinochet kom til magten.
Truet med henrettelse
Efter at have været fængslet og truet med henrettelse var Patricio Guzmán en af de mange chilenere, der flygtede fra hjemlandet. Guzmán blev en internationalt prisbelønnet dokumentarfilmsinstruktør, der i adskillige film har skildret sit hjemlands historie.
LÆS ANMELDELSE Dokumentar om Amerikas udkant driver af southern gothic-stemning
Andre blev ofre for diktatorens tortur og folkemord. Ikke få blev smidt i havet ud for kysten fra helikoptere, som det ses i rekonstruktioner i ’Perlemorsknappen’. Sådan kan en knap ende på bunden af et hav. En anden knap kan have fundet hvile, da europæere koloniserede Chile og med årene fik udryddet patagonerne.
Nogle af de sidste overlevende vandnomader i Chile interviewes i ’Perlemorsknappen’ om deres nu næsten tabte sprog og kultur. Og med knapperne som symbol, med sin egen stemme og med billeder af naturen før og nu skaber Guzmán en uforglemmelig smuk og sørgelig historie.
fortsæt med at læse
