Radikale, meningsfulde eksperimenter med visuelle fortælleformer kender vi fra Roy Andersson, fra ’The Artist’ eller ’Ida’s sort-hvide kvadratformat.
Men denne 28-årige estiske debutants form er direkte født af det dystre emne: Stalins etniske udrensning i 1941 af over 40.000 baltere. Mændene røg i fangelejre, kvinder og børn med godsvogn til Sibirien. En autentisk dagbog er basis for et unikt filmsprog, der bogstaveligt mimer ufriheden: Alt er fastfrosne tableauer, selv de dramatiske situationer, helt stillestående.
Film om flygtningeskib reddes af humoristiske erindringerFanger og vogtere er levende, birkens løv bevæger sig, en kjole flagrer i vinden. Men kun kameraet kan bevæge sig. Rundt om personer, gennem døre. Suggestivt!
fortsæt med at læse





























