Som i den allerede biografaktuelle ’Perlemorsknappen’ får Patrizio Gúzman også i ’Lysets nostalgi’ to forskellige fortællinger til at mødes i en – ved god hjælp af sin egen rolige stemmes indtaling på velformet spansk.
I ’Lysets nostalgi’ leder astronomer og sørgende kvinder hver sine steder i Atacamaørkenen efter lys og liv. I Guzmáns personlige både meget metaforiske og helt konkrete udlægning arbejder både stjernekiggere og kvinder i skyggen af militærjuntaens overgreb på Chiles krop og sjæl.
Debutant behandler dystert emne med et unikt filmsprogStjernernes lys vidner om livets oprindelse. Kvindernes årtier lange søgen efter rester af myrdede mænd og børn ærer livet, trodser fortrængning og bevarer håb. Gennem Guzmáns kamera afsløres nogle af fortidens hemmeligheder og verdensrummets gåder.
Guzmán er en af Chiles store politiske og poetiske filmskabere. Se begge hans film.
fortsæt med at læse
