Igennem tre årtier var nyligt afdøde Theo Angelopoulos nærmest ene om at repræsentere græsk film internationalt. Det har ændret sig drastisk de senere år. Kreativt boom Græsk film oplever et kreativt boom i skarp modsætning til landets økonomiske trængsler. Det er ikke usædvanligt, at det går op og ned med et lands filmiske formkurve. Det usædvanlige ved den græske filmbølge er den intense følelse af samhørighed. Den nye græske generation har simpelthen skabt en fælles udtryksform, som skiller sig ud. Grækenland er myternes sted. Odysseus landede på kyklopernes ø og blindede den enøjede Polyfemos. I vore dage har man græske øer, hvor næsten alle indbyggerne på mystisk vis er blevet slået med blindhed. I hvert fald så længe det udløser en invalidepension uden nærmere kontrol af den 'blindes' handikap. Absurd socialsurrealisme Har det noget at gøre at gøre med græsk film? Ja, på en måde. De nye græske films socialsurrealisme rummer et stærkt element af absurdisme, som sikkert ikke har så lidt at gøre med landets fortumlede økonomiske og politiske forhold. LÆS OGSÅBerygtet mund-til-anus-film dyster om Politikens publikumspris Det giver derfor god mening, at CPH PIX har ryddet plads til græsk film. Først og fremmest den ny bølges samlingsfigur, Yorgos Lanthimos. Den 39-årige tidligere instruktør af reklamefilm og eksperimentalteater, der i 2009 vandt Un Certain Regard i Cannes med den knivskarpe 'Dogtooth'. Desuden vises Lanthimos' 'Kinetta' og 'Alps'. 'Alps' vandt en pris på efterårets filmfestival i Venedig og står foran sin rigtige danmarkspremiere. Også munkedramaet 'Metéora' af Spiros Stathoulopoulos får senere dansk premiere. Og så er der passende nok græsk deltagelse i festivalens konkurrence New Talent Grand Pix, hvor Babis Makridis med 'L' er en af de ti debuterende kombattanter. Fritsvævende absurditet Selv om den græske bølge endnu består af så få film, kan man godt kalde 'L' for typisk. Som absurd dramatik optaget på lavbudget har den stærke fællestræk med Lanthimos' film. Et slægtskab, som ikke bliver mindre iøjnefaldende af, at hovedrollen spilles af Aris Servetalis, der også har hovedrollen i de to Lanthimos-film 'Alps' og 'Kinetta'. Hvor film som 'Dogtooth' og 'Alps' nok er åbne for fortolkning, men har en klar politisk grundtone i absurditeten, er 'L' mere fritsvævende i sin absurditet. En mand og hans bil Aris Servetalis med det flotte overskæg kører som filmens navnløse hovedperson rundt i sin bil. Nogle dage har han arbejde. Så kører han ud til Sounion på Attikas sydspids og henter nydryppet honning til en krævende excentriker.
LÆS OGSÅHelt nye sider af sex på film kan ses lige nu Andre dage kører han sin kammerat ud for at kigge på sejlbåde i havnen. Her møder de en mand, der belærer dem om det livsnødvendige i at have skridsikre sko om bord. Manden med overskægget bor i sin bil. En gang imellem parkerer han ved siden af sin kones bil. På gode dage kommer børnene over i hans bil. Frihedselskende motorcyklister Men denne skrøbelige idyl får en brat ende, da han målbevidst smadrer sin bil og skifter den ud med en motocrossmotorcykel. Motorcyklisterne anført af Black Rider er udsat for en slags udryddelseskrig fra bilisternes side. Manden med overskægget føler åbenbart, han naturligt hører hjemme hos de udsatte og sårbare, men også frihedselskende motorcyklister. Så måske er der alligevel noget politisk ved fablen 'L'!
På road trip ud over det almindelige Men politisk eller ej - det bliver svært at have samkvemsret med børnene på en motorcykel. Den er også knap så komfortabel at sove på. Og så er der hans døde ven Bjørnen. En stor fyr med fuldskæg og blod i hovedet, som synger drabelige sange og helst går - igen - på alle fire. LÆS OGSÅVesterbro-film dufter af Nescafé og smøger Det er ikke så let at finde hoved eller hale på film og bjørn, medmindre man bare sætter sig op bag på motorcyklen og tager med ud i det blå på et road trip ud over det almindelige. Til sidst synger vor hero en skøn og ubehjælpsom hitte på-sang, som endegyldigt løfter filmen over i den poetiske humor, der det meste af tiden har skvulpet under den. Måske bare en græker Så måske er Manden bare en græker, der har oplevet alle de normale støttepiller smuldre væk og i stedet har valgt at gasse op for friheden i al dens absurde humor og poesi. Måske er Manden bare en græker, der har oplevet alle de normale støttepiller smuldre væk FACEBOOK