At få Saartjie Baartmans jordiske rester hjem fra Frankrig stod på højt på listen over vigtige udenrigspolitiske handlinger, da Nelson Mandela i 1994 trådte til som leder af Sydafrika. Så da Frankrigs præsident, Francois Mitterand, to år senere besøgte landet, blev han konfronteret med det nye Sydafrikas ønske om at få sin fortabte datter hjem.
Frankrig ville dog ikke sådan uden videre udlevere Saartjie Baartmans skelet – eller for den sags skyld hendes hjerne og kønsorganer, der siden 1815 havde været opbevaret på naturvidenskabelige syltetøjsglas i Paris og indtil 1974 været offentligt udstillet på Musée de L’Homme. Bagdel der vakte furore Når franskmændene tøvede med at udlevere resterne af den såkaldte hottentotkvinde – hun tilhørte egentlig Khoisan-folket, hottentot var noget, hollænderne i det sydlige Afrika kaldte alle sorte – skyldes det blandt andet, at hun lige præcis var det fine eksemplar af racen, som især det naturvidenskabelige fyrtårn Georges Cuvier (1769-1832) havde efterstræbt. LÆS OGSÅMusikterrorister er løs i sær svensk film Sarah ’Saartjie’ Baartman havde med sin storslåede bagdel vakt furore på markedspladserne i London og Paris, og nu ville fransk naturvidenskabs faderfigur undersøge, om det virkelige kunne passe, at hottentotkvinder som hævdet havde 10-12 cm lange indre skamlæber, der hang og dinglede som gardiner af blødt kød, når kvinderne stod op. I levende live nægtede Saartjie Baartman at lade det sidste gardin falde. Men næppe var hun kold, før Cuvier & Co. gik i gang med at undersøge hende og fandt ud af, at rygterne var sande. Han konkluderede, at de forstørrede kønslæber var et udtryk for primitiv seksuel appetit. En gammel og aktuel historie Men hvem var mennesket Saartjie Baartman?
