Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Drop snittet i skridtet, piger

Det er blevet en folkesygdom blandt unge piger at tro, der er noget galt med deres krop.

Debat

Der er mere gang i de kosmetiske operationer nu end nogensinde før her i Danmark.

Stadig flere unge kvinder ønsker sig nye bryster til jul og fødselsdag, og konkurrencen www.vindbryster.dkhar fået en del medieopmærksomhed. DR Mama starter snart en dokuserie, hvor man følger en ny kosmetisk operation fra start til slut.

Og det er ikke fedtsugninger, der er tale om, det er forskønnelser. En meget populær amerikansk sitcom-tv-serie, Nip/Tuck , med to plastikkirurger som hovedpersoner har en gennemgående replik, der lyder: »Fortæl mig, hvad du ikke kan lide ved din krop«.



Det tyske lægetidsskrift Ärzte Zeitung skriver om ’Der Schnitt im Schritt’, en trend, der kommer fra USA og UK sammen med ’vaginalforyngelser’ af skeden, ’korrektion af kønslæber’ og forstørrelse af g-punktet.

LÆS OGSÅ

Det er blevet en folkesygdom blandt unge piger at tro, der er noget galt med deres krop, og ønske at få det fikset. Sammenlignet med idealbilledet, de møder overalt i reklamer og på nettet, ser de forkerte ud.

De ved godt, at modellerne er digitalt forskønnet og tilpasset et bestemt ideal, men tager alligevel bestik efter det, de ser. En underlig dobbelt bevidsthed: Hellere in end normal.


En sekstenårig pige, jeg kender, fortæller, at en femtenårig pige i hendes skole tager hormoner for at få større bryster og bagdel. Hun bestiller hormonerne fra USA via nettet.

Debatten gløder på en af de mange privatklinikker, der lever af at skære skammen væk, Mylooks.dk: ’Henny’ (dæknavn) har fået foretaget intimkirurgi for et par uger siden, hvor de indre kønslæber blev reduceret. Den ene er imidlertid stadig hævet og har en blodansamling, som hun ikke ved, hvad hun skal gøre ved.

Der kommer trøstende svar fra ’Lisa’ (dæknavn), der skriver, at hun og hendes datter har fået foretaget den samme operation for nylig. De oplevede også nogle gener, men de er dog gået helt væk nu, så Henny skal ikke være nervøs.

En mor går med sin datter op på en plastikkirurgisk klinik for at få reduceret de indre kønslæber. Begge har åbenbart fået kompensation fra loven fra 2006, hvor intimkirurgi blev forbudt i Danmark, medmindre ’problemet’ var til stor psykisk og fysisk gene for kvinden.



’Ingen’ (dæknavn) skriver, hun er 14 år og har lange indre kønslæber:

»Jeg fællesbader aldrig, og de kan virkelig ses i badetøj, så derfor bader jeg altid i shorts. Jeg fik endelig taget mig sammen til at snakke med min mor om problemet, trods at vi ikke er de tætteste, men hvem skulle jeg ellers sige det til? Men så opdager jeg et eventuelt problem. Vil det så ikke være besværligt at operere, når huden nu sidder så kort væk fra klitoris? Der er jo mange nerver og alt det i det område. Jeg vil simpelthen blive så skuffet, hvis jeg ikke kan få den operation, jeg har bare gået så længe med det for mig selv, og nu hvor jeg endelig har fået taget mig sammen til at gøre noget ved det, så er det sidste da, jeg ønsker, et afslag. Når noget så flovt, intimt og generende endelig kommer ud, så er det mindste jeg forlanger da at få løst problemet?«

Der er en mærkelig parallel mellem de gamle omskæringsritualer i den tredje verden og denne nutidige form for selvmutilering i Vesten, selvom det er to vidt forskellige ting.

Der er en mærkelig parallel mellem de gamle omskæringsritualer i den tredje verden og denne nutidige form for selvmutilering i Vesten

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Begrundelsen for, at pigerne skal udsættes for omskæring i nogle afrikanske lande, er, at de bliver ’rene’ af indgrebet, det er ’en ældgammel tradition’, der får kvinder til at ’falde til ro’, så de ikke løber rundt med flere mænd.

I 14 afrikanske lande er omskæring dog blevet forbudt, flere har forbud på vej. I det mest invaliderende indgreb, som det beskrives i Mette Knudsens film fra Sierra Leone, ’Den hemmelige smerte’, skrabes begge kønslæber væk, hvorefter arrets sider lukkes med tråd eller torne.

Pigen får snøret benene sammen, mens såret heler, hvilket selvsagt giver grobund for infektioner, indre og ydre. Efter helingen af såret kan det tilbageblevne hul i værste fald være blevet så lille, at urin og blod ikke passerer frit og forårsager alvorlige helbredsmæssige problemer.

Men sådan noget sker ikke kun i Afrika.

Allers webmagasin, Oestrogen.dk, bragte i juni sidste år en advarsel: ’Anonym’ fortæller, at hun har søgt hjælp på en anerkendt privatklinik for at få formindsket den ene indre kønslæbe, der var meget større end den anden.

Efter operationen vågnede hun op med kun én indre kønslæbe, idet den anden var blevet syet ind til slimhindevæggen. Hun havde ikke fået nogen orientering om denne fremgangsmåde før indgrebet, der har frataget hende enhver følsomhed i kønsdelene.

Hun har klaget til Patientklagenævnet, kirurgen får i bedste fald en næse, men opererer videre. Konfronteret med resultatet erklærede han, at det havde han aldrig hørt om før’.

Anonym slutter: »Jeg vil gerne advare alle, der overvejer dette ... Mit sexliv er ødelagt, og min følesans er væk i kønsdelene«.

Et af de mange svar, hun får, er fra en anden kvinde, der skriver:

»Mine kønslæber hang voldsomt, kom i klemme under samleje og var til besvær, når jeg cyklede. De havde mistet deres svulmeevne efter en fødsel. Jeg ønskede dem reduceret lidt, men vågnede op efter bedøvelse på hospitalet uden ydre som indre skamlæber. Det har været et mareridt for mig lige siden, klitoris blev hård og ufølsom ... Jeg er uafbrudt åben og har nedsat følelse og dermed sexlyst. Jeg fraråder på det kraftigste dette indgreb. Evt. klage giver mig ikke mine kønslæber tilbage«.

Et svar kommer prompte fra en kvinde, der har været ude for det samme og gerne vil i kontakt med de to. Andre beder om lægens navn og får det samt oplysning om, at han stadig opererer.

LÆS MERE

Er vi ved at nærme os afrikanske tilstande her i Danmark, hvor klinikkerne bruger det gamle udtryk skamlæber og i næste linje tilbyder operationslån for at skære skammen væk?

Overlæge Annemette Lykkebo fra gynækologisk afdeling på Kolding Sygehus har taget initiativ til et forskningsprojekt, hvor 1.000 kvinders kønslæber opmåles for at få et brugbart billede af, hvordan kvinders kønsdele ser ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad os håbe, det kan afhjælpe den himmelråbende mangel på viden om ændringen fra pigekrop til kvindekrop og give danske kvinder en realistisk opfattelse af, hvad der er normalt dernede mellem benene. Mindre skam, mere køn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce