Lyt til artiklen
Det er morgenen efter. Både Hemel og den mand, hun er gået hjem med aftenen før, er nøgne, blege, næsten gennemsigtige i det kolde, stærke lys, som vælter ind ad vinduerne bag sengen.
De småskændes. Hun driller ham, håner hans pik, kalder den lille Willy, siger, at han ikke er David, og at den i hvert fald heller ikke er Goliat.
