Lyt til artiklen
Der er en scene i Piñeiros forrige film, ’They All Lie’, som jeg allerede har set mange gange.
En scene, hvor alle relationerne blandt de unge mennesker i sommerhuset næsten tilfældigt, nærmest skødesløst sættes på plads i én ubrudt kameratur, der både afgrænser og udvider rummet på samme tid og fortæller og fortæller og fortæller.
