Den russiske filmmager Lev Kulesjov lavede i 1920’erne sit berømte montageeksperiment, hvor det samme neutrale billede af et ansigt fremkaldte vidt forskellige følelser hos publikum, alt efter hvilket billede der fulgte efter. Men hvad sker der, hvis man ændrer mere end rækkefølgen af to indstillinger?
Hvad nu, hvis man ryster en hel spillefilm fra hinanden og sætter enkeltdelene sammen igen på en anden måde? Med programserien ’Reworked’ slår CPH:PIX til lyd for begrebet reworks, der bedst kan oversættes til genbearbejdninger.






























