»Segerstedts rolle som skribent og den internationale opmærksomhed, hans artikler vakte, var ikke nogen nyhed for mig. Jeg var mere nysgerrig på mennesket bag monumentet, manden, som havde modet til åbent at kritisere Hitler«, siger Jan Troell, da Politiken træffer ham efter premieren på den nye film ’Dom over død mand’ ved filmfestivalen i Stockholm.
Filmen handler om Torgny Segerstedt (1876-1945), chefredaktør på Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning og stadig berømt i sit hjemland for sin skarpe kritik af Hitlertyskland.






























