Set udefra er huset stort. Virkelig forbandet stort. Og som familiens midaldrende patriark Hugo ligger dér i haven i sin oplyste jacuzzi – mens boblerne simrer omkring ham, og det bløde lys fra vinduerne falder ned på palmerne omkring poolområdet – ligner han en fyrste i en drømmeverden af absurd rigdom.
Det gør han også, da han stiger op af vandet og tager en badekåbe på. Og da han afbryder jacuzzien og vandrer ad den halvmørke flisegang til huset, hvor han slukker lyset, vindue for vindue, hele vejen op.




























