Kameraet ’ligger på ryggen’, mens det glider igennem en skov og ’ser op’ på de vinternøgne træer. Blikket viser sig at tilhøre pigen Hana. Hun har det med at forsvinde ud i skoven, så snart hendes far er bare lidt for sent på den, når han skal hente Hana i daginstitution.
Den visuelt originale og uhyre stemningsfulde åbning af ’Hjortestien’ er typisk for den japanske instruktør Ryusuke Hamaguchi. Gennembruddet skete med ’Drive My Car’, og ’Hjortestien’ er næsten lige så langsom og lavmælt, men med en anden slags uro i sig. En film, der bekræfter Hamaguchis stil uden helt at have samme mesterformat som ’Drive My Car’.
