At de tavse finner er lige så drikfældige som musikalsk sentimentale, er en kliché, landets filmskabere har gjort deres bedste for at holde liv i.
Sådan var det også i Aki Kaurismäkis skønne film, men Kaurismäkis poesi leder man forgæves efter blandt fyldebøtterne i Teemu Nikkis ’100 liter guld’.


























