Jeg mener at kunne huske, at det i børnepsykologien engang var populært at beskrive det lille barn som en almægtig guddom i sit eget lille univers.
Tankegangen får et både konkret og drømmende udtryk i den fransk-belgiske animationsfilm ’Lille Amélie’. Her bliver den lille Amélie som alle børn født ind i en mærkelig og fremmed verden, men den lille pige er måske selv lidt mere fremmed og mærkelig, end det er normalt?


























