Velkommen om bord på Slingrekurs Airlines, vær venlig at spænd slangen og gør klar til afgang mod destination Katastrofe. Forvent ikke andet end turbulens undervejs.
Film om fly, der næsten styrer mod udslettelse, har vi set mange af. Men hvis man nu slipper en hel hær af ualmindeligt vrisne giftslanger løs i et passagerfly også, har vi har vi doblet kvoten af fobier op til to. Sådan forholder det sig, som titlen så hårfint antyder, med ’Snakes on a Plane’. Et makværk, der næppe vil være at finde på filmlisten i virkelighedens passagerfly, hvad man kun skal glæde sig over.




























