Lyt til artiklen
Så mørkt, som der kun kan være i Skandinavien. Så trøstesløs ensomt, som man kun blive det i Finland. Så mesterligt kuldslået, som kun Aki Kaurismäki kan dreje en film. Er ’Lys i tusmørket’, sidste del af instruktørens trilogi om så opmuntrende emner som arbejdsløshed, hjemløshed og ensomhed.
Ensom er vagtmanden Koistinen (Janne Hyytiäinen). Så ensom, at følelsen skriger ud af hver eneste af de smukt gråmelerede billeder, der indleder filmen. Vagtmanden på sin runde for at passe på andres værdier. Vagtmanden på sin egen triste runde fra den bar, hvor kollegerne ikke har andet end et skuldertræk og et hånligt smil tilovers for ham, til den pølsevogn, der er endestation for alle hans nætter, inden sovesofaen i kælderlejligheden kalder.
