0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik Dokumentar á la Michael Moore

Christoffer Guldbrandsens ’Den hemmelige krig’ er en dokumentarisk thriller af debatskabende format. Men den overtydelige udstilling af Anders Fogh Rasmussen som skurken er næsten irriterende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra filmen
Foto: Fra filmen
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerede få minutter inde i Christoffer Guldbrandsens nye dokumentarfilm, ’Den hemmelige krig’, kan man mærke, hvordan det trækker sammen. Om den danske regering. I begyndelsen ligger det dog mest i luften på lærredet. Som antydninger af, at den danske regering har et medansvar for, at afghanske fanger blev tortureret af amerikanske soldater i foråret 2002.

Hvis det holder vand, er ’Den hemmelige krig’ en politisk film, der ikke blot kan skabe debat, men måske oven i købet omskrive et kapitel i de seneste års danmarkshistorie og vælte politikere eller i hvert fald sætte grundlæggende spørgsmålstegn ved deres troværdighed. Større bliver en aktuel dansk film ikke. Er ’Den hemmelige krig’ mon så stor?

Da filmen går i gang, har publikum i premierebiografen Grand i Københavns centrum kun anelser om, hvad de skal se. Tilskuerne har dog grund til at have ganske mange formodninger om indholdet af filmen. Allerede inden premieren er passager af den blevet trykt i pressen og diskuteret minutiøst.

Den store forhåndsinteresse er én grund til, at det er en speciel dokumentarfilmpremiere at være til. En anden årsag er tv-kameraer, der transmitterer live fra den røde løber foran Grand, inden filmen er så meget som begyndt. Hvornår er der ellers tv-kameraer og interview med premieregæster i forbindelse med premieren på en dansk dokumentarfilm? Stort set aldrig.

Det klæder den politiske dokumentarfilm, når der kan fremlægges konkrete og uafviselige facts. Christoffer Guldbrandsen benytter sig mest muligt af den metode, men på grund af de danske soldaters tavshedspligt og af forskellige andre årsager kan nogle oplysninger ikke dokumenteres lige så rent og stærkt.

Nemt er det ikke at besvare et af filmens hovedspørgsmål: Tog danske soldater afghanere i fangenskab for siden at udlevere dem til amerikanerne på et tidspunkt, hvor den danske regering vidste, at amerikanerne ikke i alle tilfælde overholdt Genèvekonventionen? Hvilket på regulært dansk vil sige noget i retning af, at danske soldater muligvis udleverede afghanske fanger til amerikansk tortur?

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.