Åh, at have styr på det hele i en verden, hvor man kan føle sig som en mellemting mellem en loppe i et loppecirkus og en lus mellem to negle. Ønskedrømmen har givet anledning til ikke så få komedier. I ’Bruce Almighty’ skulle Jim Carreys figur bestyre jobbet som Den Almægtige. I ’Click’ er Carreys mindre opvakte kollega Adam Sandler ude i lignende ærinde. Almægtigheden er dog af mere beskeden karakter. Sandler spiller den unge stræbsomme arkitekt Michael Newman, der er ved at blive vanvittig af stress og dårlig samvittighed. En plagsom chef og de mange forpligtelser som moderne forstadsfarmand er ved at knække ham.
Tiden slår simpelthen ikke til. Indtil Michael af en overjordisk nørd i indkøbscenteret ’Bed, Bath & Beyond’ bliver udstyret med en fjernbetjener, der kan slå chefen på lydløs og klare ægteskabelige skænderier på ’fast forward’. Selv det trælse erotiske forspil med rygmassagen klarer han med et tryk på en knap. Alt flasker sig for Newman. Med den smarte dims kan han få det hele fra hånden. Fristelsen til at spole forbi tilværelsens mere bøvlede sider er stor, men fremspolet tid vender ikke tilbage. Som John Lennon ville have sagt i vore dage: Livet er, hvad der sker, mens du spoler hurtigt fremad. Så længe ’Click’ handler om alle de morsomme smutveje, en sådan superdingenot åbner for, er der tale om en skæg komedie. Adam Sandler styrer sin forkærlighed for at dryppe savl og snot, og så må man leve med, at han ikke har nænnet at proppe pruthullet til. Christoffer Walken yder modspil som englenørd med stort krøllet fessorhår og gummisko. Walken er i sin alderdoms vår involveret i en bizar nebengesjæft som udflippet karakterskuespiller, hvor han bl.a. har været gakket skadedyrsbekæmper i ’Mus i mit hus’ og en værre rockfætter i ’Romance & Cigarettes’. Men alt det sjove får en brat ende, da moralen kommer anstigende. Fra det øjeblik drømmer man selv om en stor biograffjernbetjener. ’Click’ er nemlig en meget moralsk komedie. Der er klar besked til alverdens workaholics: Husk at leve livet, mens du har det, og gør det nu lige midt i familiens skød. Helt sikkert relevant. Det amerikansk definerede arbejdspres er voldsomt opskruet. Men puha, hvor bliver Adam Sandler altså mindre morsom, da han skal til at besinde sig og fortryde bitterligt. Hvad der burde have været en lille alvorsfuld krølle på halen, bliver den halve og efterhånden slemt sentimentale komedie.
