Smask, snask og slubr ... her kommer det, der på trivialdansk hedder en ’tøsefilm’, som tøseanmelderen derfor skal ind og se - ’The Devil wears Prada’, eller ’Helvede på høje hæle’.
Meryl Streep skal endnu en gang være fremragende god som redaktør af modemagasinet ’Runway’. Meryl Streep er altid god, selv når hun ikke tuder. Det er hun også i denne film, som er tyve internationale modemagasiner ganget med sig selv og lagt sammen i en bunke, tilsat musik og moralsk-sentimental slutning. Djævelen er Miranda Priestly, den ondskabsfulde og ensomme leder af ’Runway’. Hun ansætter Andy, Anne Hathaway (som var noget bedre til at spille gift med en bøsse i ’Brokeback Mountain’) og denne Andy er slet, slet ikke interesseret i mode og glamour. Hun er kæreste med den tolerante Nate, der er kok, nej ’chef’ hedder det, i New York. Hun går med en kedelig blå bluse, men det skal der laves om på. At være andenassistent for Miranda er et drømmejob – aldrig har man fri, altid skal man sidde på sin stol og kun en gang i mellem rejse sig for at gøre honnør, hente kaffe og hænge chefens tasker og frakker, om jeg så må sige, på en bøjle.
