Michaels unge mor har aldrig lært andet end at vælge kluns og sætte hår, så da hendes rige samlever kyler hende ud, må hun og den 15-årige søn Michael fra luksusvillaen i Zehlendorff til en toværelsers i indvandrerbydelen Neukölln i Berlin. Hårdt for moren, men værre for sønnen, der med sine lånte overklassefjer bliver skydeskive for mobning fra klassekammeraterne – flertallet med anden etnisk baggrund. Happy slapping er hverdagskost. Afskyeligt.
Tough nok?
I lyntempo må Michael gøre sig ’Tough enough’, som den engelske titel lyder: For at stive sig af mod bødlerne finder han selv sammen med et par småtumpede og småkriminelle brødre og bliver snart hashkurér for en lokal narkobaron. Dermed står han – med sin voksenbande i ryggen – over sine tidligere teenagebødler i gadens hakkeorden. Overgreb på ham bliver hævnet, uden barmhjertighed. Men er han parat til selv at betale prisen?
Mønsteret tegnes uden blødsøden sløring, chokerende råt! Bortset fra mobiltelefonerne kunne vi være på bunden af Jacob A. Riis’ New York eller dronning Victorias London – men det er Nordeuropa i dag, Berlin eller Nørrebro: Her drives alt af den magt- og voldstænkning og den umenneskelige angst, der er virkeligheden bag gangsterfilmenes junglelovs-koreografier. Spejlet i den unge David Kross’ forsøg på at forstene sit babyface til pokerface.
Kærlighed og retfærdighed
Modsat Minghellas dominerende voksen-kærlighedshistorie ( se anmeldelsen af ’Breaking and Entering’) er alt her oplevet i Michaels øjenhøjde: De jævnaldrende bødlers egne bindinger og angst, morens afmagt og kamp for at holde skindet på næsen og forlænge sin ungdom nok til igen at sikre sig en brugbar mand – og politimanden på Michaels sag er åbenbart parat. Ligesom hos Minghella har mangelvaren kærlighed en høj bytteværdi på retfærdighedens marked.
Kompositionens tidssløjfe sikrer sammen med det hudløse spil suspense i denne frysende og næsten skematisk enkle historie om, hvordan man med et livsfarligt opvækstmiljø af kultur- og klasseskel gør helt ubrugte unge mennesker til forbrydere, uanset om forældrene er indvandrere eller tyskere. Eller danskere – vi bruger samme forråelsesmetode her til lands.
