I selve sin essens er denne film et paradoks. ’Parfumen’ handler om en mands altopslugende besættelse af duftenes og lugtenes univers. Men hvordan filme en duft?
Der er selvfølgelig kun et svar. Man må skabe et sæt illusioner, hvor man ved hjælp af indgroede associationsmønstre laver en slags facitliste, hvor et billede forventes at udløse idéen om en særlig duft. Eller måske rettere erindringen om en særlig duft.




























