Når nu (selv)parodierende ’dyr mod mennesker’-tegnefilm pludselig er blevet en dusinvare, må man glæde sig over de små udsving fra normen – som f.eks. en humor, der kan være opfindsom uden at blive søgt, eller et vid, der kombinerer den cool ironi med ægte varme.
Begge dele har historien om grizzlyen Boog, der lever som showbjørn, tam på grænsen til dorsk, i rangeren Beths velindrettede garage med eget tv og træk og slip.
Dette vellevned spoleres af elgen Elliot, en fjottet undermåler så splejset som et rådyr, men rådsnar og kvik i replikken.
Dyr mod jægere
Lige så modvillig som Shrek over for Æslet hænger bamsen dog snart på makkerskabet, for deres natteorgie i byens slikbutik tvinger Beth til at sende Boog tilbage til naturen – netop som jagtsæsonen går ind!
Shaw, den bøvede jæger, der skider på fredningsregler og allerede én gang har haft Elliot på kølerhjelmen, får dermed følgeskab af andre jægere i snesevis.
Og Boog har ikke engang lært at skide bag en busk endnu! Men hvad nøden lærte den nøgne kvinde, kan han også komme efter, så han organiserer skovens dyr i samlet militær falanks mod jægerne. Gæt, hvem der vinder.
Amerikansk tvangstanke
Tegnefilmenes fælles fikse idé om krigsmagt som ’det eneste sprog de (mennesker) forstår’, anså jeg helst for en specielt amerikansk tvangstanke – hvis det ikke lige havde været for regeringen Foghs krigsførelse.
Forudsigeligheder som artig propaganda imod slikorgier og sportsdrab på dyr, men for sammenhold og naturbevarelse osv. osv. kender vist desværre heller ikke til landegrænser.
Men det forhindrer alt sammen ikke Allers – Disney-instruktør på ’Løvernes konge’, men nu købt af ’fjenden’ Sony – i at løfte historien over dagligt vande.
Midlerne er klassiske dyder som en kvik dialog og gode stemmer (også på dansk), handlingskolbøtter i en god rytme, uaggressivt karikerende og livfuldt indlevet karaktertegning (også i bifigurer som egernet Von Granberg, naturelskernes gravhund Hr. Pølseberg osv.) i en digital streg midtvejs mellem Disney-nuttethed og Tex Avery-vanvid.
Glad i låget appellerer filmen til både smilebånd og hjerte hos store som halvsmå – dem under skolealderen kan godt blive forskrækkede.
