Madame de Pompadours yndefuldt henkastede bemærkning: »Efter os syndfloden», har vel aldrig været mere aktuel end nu. Men den får nu en ny drejning her af ’claymation’-mestrene fra britiske Aardman og digitalnørderne fra amerikanske DreamWorks, i den tredje film af fem aftalte coproduktioner.
Fra de ’gammeldags’ stop-motion-film ’Flugten fra hønsegården’ og ’Walter og Trofast – Det store grøntsagskup’ er modellervoksfigurdesignet denne gang overført til en hundrede procent digital animation.
Under os er syndfloden allerede. Eller rettere sagt: under London.
I velhaverkvarteret Kensington lever rotten Roddy – Roderick St. James, om han må be’ – sit ensomme luksusliv som kæledyr, da kloakrotten Sid kommer på uanmeldt besøg via håndvasken.
Fra Tower Bridge til Jolly Roger
Roddy vil narre proletaren ud igen via wc-kummens ’jacuzzibad’, men ryger selv i og bliver skyllet durk ud i kloakkernes rottesamfund så mangfoldigt som menneskenes ovenpå, en tro kopi af London.
Butikker, trafikmylder, ja, selv Tower Bridge har kloakrotterne opbygget i eget format af genbrugsmaterialer. Deraf består også det gode skiv ’Jammy Dodger’, hvis navn rimer på piratflaget Jolly Roger, og hvis skipper er den mundrappe og skrupseje hunrotte Rita!
Trods indledende mistro tvinges kloakkernes piratdronning og overklasseløget oppefra til at holde sammen mod en fælles fjende: Tudsen.
Fodbold og syndflod
Denne oppustede nar, capo for hele kloaksystemets mafia, har i sin slimetgrønne ungdom prinset sig som kæledyr på Buckingham Palace – men blev kasseret til fordel for en rotte, så han hader gnavere!
Da håndlangerne Strit og Blegmand (farven skyldes en laboratoriefortid!) ikke kan fange Roddy og Rita, tilkalder Tudsen sin franske hitman, Le Frø, med banden af klonede ninjafrøer!
Nu går den vilde jagt gennem kloaksystemets vande, om kap med tiden. For Tudse vil oversvømme rotternes underjordiske London – i pausen mellem to halvlege af en fodboldlandskamp, når alle tv-kiggerne deroppe går samtidig på toilettet og skyller ud!
Kan Tudsen standses, syndfloden afværges? Dén spænding tilgodeses samtidig med en overflod af gags og ironiske hints til franskmænd, kongehus, andre film og ikke mindst musik: Kloaksneglene er ikke kvikke, men gennemmusikalske rørsangere, fra de indledende reggaerytmer til afslutningsversionen af ’Proud Mary’ med øjnene på stilke: »Rollin’ on the river«!
Mangler inderlighed
Frøernes hjulpiskerjagt på ’Jammy Dodger’ nærmer sig animationsklassikere som Nick Parks lammefrikassémaskine i ’A Close Shave’ og Caprinos ’Bjergkøbing Grand Prix’.
Meget af viddet går jo hen over hovedet på de mindste, og tempoet kan næsten true ældre medborgeres hjerterytme.
Man savner hvilepunkter, der også kunne have bragt os tættere på Roddy og Rita – et ømt par, som vi nu kan nøjes med at iagttage i stedet for at indleve os i dem.
Aardman-stifterne Peter Lord og David Sproxton er med på hhv. manus og produktion, men filmen savner Nick Parks uskyldige enfold og inderlighed, hvor meget modellervoksoverbid figurerne så end har.
