Det var helt tilbage i 1981, at succes-musicalen ’Dreamgirls’ baseret på historien om 60’ernes store, sorte pigegruppe The Supremes åbnede på Broadway. Bill Condons veloplagte, moderne filmatisering af ’Dreamgirls’ er i udgangspunktet en musical. Men i stil og tonefald snarere en veldrejet biopic under dæknavne tilsat fængende musicalelementer.
Når filmen mere opleves som dramatiseret portræt end som musical, skyldes det, at den musikalske hovedvægt er lagt på sangnumre, der er musikalsk integrerede i handlingen. ’Dreamgirls’ er hverken en musikalsk portrætfilm som ’Ray’ eller en egentlig musical, men en underholdende og temmelig uforpligtende fusion af de to genrer.




























