Siden søstrene Ayin og Sky var små, har de levet et omrejsende og turbulent cirkusliv.
Forældrenes levevis gjorde, at de tidligt skulle tage vare på sig selv og i psykologisk forstand blev som siamesiske tvillinger. Ingen af dem har nogensinde gået i skole eller haft en fast adresse. De har lært sig at tale fransk, engelsk og spansk, og de hører hjemme alle vegne, men ingen steder.
De er hverken flygtninge, vagabonder eller sigøjnere. De er heller ikke skilsmissebørn med flere adresser eller rastløse sjæle, hvis personnumre er folkeregistrerede i et bestemt postnummer.
Den sidste forestilling
På en måde er Aiyn og Sky to søstre, der samler alle de erfaringer og samtidig har en historie, der vækker genklang i de fleste. Helt konkret er de unikke søstre, der voksede op i et cirkus, skabte deres egen lille trup og nu nærmer sig deres sidste forestilling.
Det er tiden inden den allersidste og 216. forestilling, som den debuterende dokumentarfilminstruktør Nanna Frank Møller skildrer i sin cirka en time lange film ’Someone Like You’. Der er kun fem optrædende i søstrenes cirkus, som har mere tilfælles med moderne dans end med gøgl. Ingen klovn, ingen dyr, ingen prinsesser eller plastiktrompeter præger manegen, når søstrene optræder sammen med blandt andre den mand, Ayin har barn, men ikke længere et seksuelt forhold med.
Lillesøster Sky og en mand danser med snore i gulvhøjde. Vikler sig sammen og vrider sig ud. Det ligner både kunst og matematik på lærredet i billeder, der er filmet af instruktøren selv og også af dokumentarfilminstruktøren Max Kestner, hvis film Nanna Frank Møller har været klipper på.
Sky og storesøster Ayin kan hverken undvære eller udholde hinanden. Og det er ikke den nært forestående sidste forestilling, som er filmens egentlige centrum. Lukningen af det lille familiecirkus er ’bare’ en vigtig fortælleramme. Det egentlige drama er søstrenes og især Ayins adskillelsesproces.
Stilsikkert visuelt greb
Ayin er linedanser. Iført højhælede, røde sko og sort fjerskørt træder hun op på sin line. Sætter sig ned. Tager skoene af og hænger dem på snoren. Rejser sig op igen. Går hen ad den millimetertynde line med rank ryg, rolige knæ og en elegance som en eventyrskikkelse. Hun ser ud, som om hun flyver. Men i virkeligheden er hun bundet i sin opvækst. Hvad ville Ayin have drømt om at blive, hvis ikke hun var blevet cirkusbarn?
Der er mange spørgsmål i Nanna Frank Møllers film. Det er noget af den gode ved den. Når man begynder at spørge igennem, har man allerede røbet en fascination. Noget andet godt er det stilsikre og konsekvente visuelle greb.
’Someone Like You’ er en af de første færdige film støttet af Filminstituttets såkaldte TalentDok-pulje. Og det er ærlig talt ikke en film, der tyder på, at ordningen er forgæves.
