Hvem var de maskerede unge, som i ni dage for præcis 20 år siden fik Ryesgade på Nørrebro til at ligne et borgerkrigsramt område? Og hvorfor brændte en stor flok unge for bz-bevægelsen?
Instruktøren Helle Hansen besvarer kun spørgsmålene indirekte, men til gengæld nuanceret i sin uromantiske dokumentarfilm ’BZ’. Gennem interview med nogle af hovedpersonerne fra dengang og ved hjælp af gamle tv-optagelser, avisartikler, radioudsendelser m.m. skabes et billede af husbesætternes mangfoldighed.
Københavnere, forstadsunge og tilflyttere
Bag de sorte, anonymiserende elefanthuer var bz’erne en identitetssøgende flok københavnere, forstadsunge og tilflyttere fra den danske provins. De var politisk interesserede, men politikken var kun en del af motivationen for at trække en hætte over hovedet, leve antiborgerligt i mere eller mindre kummerlige huse og bevæbnet med mursten kæmpe mod pansrede betjente. Rastløshed, rådvildhed, handlelyst og vrede er andre følelser, der høres, når de nu for længst voksne bz’ere i dag reflekterer tilbage.
Også den tidligere chefpolitiinspektør Einer Lind og bz’ernes politiske ven, 1980’ernes københavnske byplanborgmester Villo Sigurdsson, medvirker i filmen. Helle Hansen sætter ikke bz-bevægelsen direkte i tidsmæssigt perspektiv, men både retorikken og venstrefløjsaktivismen er i dag så meget fortid, at man skulle tro, der var tale om en film fra de rigtig gamle dage.
Dengang hætter stadig var lovlige
I dag ville bz-bevægelsen næppe kunne lade sig gøre. Dels ville myndighederne formentlig slå hårdere ned på de unge, end man gjorde dengang, da hætter stadig var lovlige. Dels er det svært at forestille sig, at flere hundrede unge ville opgive, hvad de har, for at leve så umaterialistisk, som bz’erne gjorde. Og oveni er det da helt umuligt at se for sig, at andre unge københavnere i tusindtal skulle orke at gå i demonstration for sådan en bevægelse.
’BZ’ er opbygget, så man med spænding følger huernes kamp mod myndigheder omkring det ene hus efter det andet og nysgerrig lytter efter de medvirkendes kommentarer til, hvad der skete. Desværre fremgår datoer og årstal sjælden tydelige. Det er en stor svaghed ved en film, der gør en dyd ud af at være nøgtern og oven i købet har en bestemt uge for 20 år siden som omdrejningspunkt.
Førte det til noget?
Førte den bz-bevægelse så til noget? Hverken politisk magtskifte i Borgerrepræsentationen eller forandret boligsaneringspolitik. Men den synliggjorde nogle problemer og konflikter; den var en vigtig del af en hel del menneskers dannelse; og den var også i nogle år så markant anderledes end resten af Danmark, at den skrev sig ind i historien.
