Mellem 50 og 60 millioner mennesker menes at have set den franske fotograf Yann Arthus-Bertrands udstilling 'Jorden set fra himlen'. På baggrund af Arthus-Bertrands populære luftfotografier har Renaud Delourme lavet en dokumentarfilm, hvor menneskenes dramatiske brug og misbrug af kloden er et tema. Delourme har tilføjet blide toner, markante reallyde, digitale bevægelser og kommenterende dialoger for at gøre stillbillederne levende og få filmen til at hænge sammen. Men bevægelsesmønstret er ensformigt, en del lyde er unødvendigt høje, og både tekst og indtaling (delvist inspireret af 'Saint-Exupérys 'Den lille prins') banaliserer billederne. Det er et flot at se islandske vulkaner, sydamerikanske floder, asiatiske rismarker eller amerikanske skyskrabere. Men alle billeder bliver ét fedt, når man samtidig i sentimentale og altså ikke faktuelle vendinger bliver belært om menneskets følelses- og synderegister i relation til vor Jord. Man bliver ikke klogere af at se 'Jorden set fra himlen'. Bagefter trænger man rigtig meget til at få udviklingshistorien fortalt på en anden måde. For eksempel i en underholdende, oplysende tegnefilm?