Steven Spielberg oversat til danske forhold. Så kort kan ambitionen bag Nikolaj Arcels ’De fortabte sjæles ø’ beskrives. Altså ikke den Spielberg, der har lavet ’Saving Private Ryan’ og ’Schindlers liste’, men den Spielberg, som har begejstret generationer af billedbørn i alle aldre med ’Nærkontakt af Tredje Grad’, ’E.T.’ og filmene om Indiana Jones.
Spielberg-kontakten er af både første og anden grad, men hvad der er seriøst imponerende er, at det ikke blot lykkes for Arcel at gå Spielberg i bedene med langt færre lommepenge uden at falde igennem med et brag, men også at gøre det på en måde, så en hjemmespundet dansk film-identitet vinder frem på de uvante præmisser. Udgangspunktet er klassisk Spielberg splejset med Harry Potter-universets bud på blåtoner og magisk uhygge. I middelklassens soveby bliver kedsomhedens slummer afbrudt af voldsomme besøgende fra en anden verden. I ’De fortabte sjæles ø’ er gæsterne ikke rumvæsner, men fortabte sjæle. Men rumskibe, feer og forvildede sjæle har det åbenbart med at lyse på samme måde.
