22. december 1989 kl. 12:08 flygtede Rumæniens diktator Ceausescu ud af Bukarest – for åbent tv-kamera: Folket fulgte dramaet og kunne slutte sig til revolutionen. Men gjorde de det før eller efter kl. 12:08?
Der er civilcouragen til forskel. Hvordan var det f.eks. i den lille, unavngivne by øst for Bukarest, som sammen med klokkeslættet udgør titlen?
Til revolutionens 16-års dag har den (meget!) lokale tv-kanals talkshow-vært indkaldt en alkoholiseret skolelærer, der husker at have kæmpet mod Securitate-folk før kl. 12:08 dengang.
Tyrannens fald
Men seerne ringer ind – og husker noget ganske andet om drukmåsen. Det andet vidne i studiet, en pensioneret julemand, kan heller ikke dokumentere modigt bidrag til tyrannens fald.
Den underfundige film fik Cannes-festivalens debutantpris og to Gyldne Svaner i København 2006, men prisregnen kan nu godt stemme forventningerne for højt.
For trods erindringsforskydninger og forfriskende seer-skideballer er en halv times fast kamera på et tremandspanel i et skod-tv-studie jo ikke i sig selv nogen fest for øjet – jævnfør ’Den 11. time’.
Hustyran og tøffelhelt
Visuelt er optakten morsommere om de tre selvoppustelige tv-helte privat, sikkert (under)spillet som modne mænd med barnligt sårbar forfængelighed, to af dem samtidig hustyran og tøffelhelt – vel at mærke i 2005!
Instruktøren, selv født i 1975, viser netop, hvor lidt livsvilkår og selvforståelse har ændret sig under landets seje overgang fra socialismekarikatur mod markedsøkonomi og parlamentarisme.
Det store flertals dådløshed, nu som før. Den sorte humor må virke befriende for et hjemligt publikum og ligner udefra menneskeklog og illusionsfri selvironi – ikke noget ringe grundlag for ny national selvforståelse.
