En ung mand med masser af entusiasme og en selvbiografisk dokumentarfilm som ballast låner 100.000 kroner i banken for at fortælle sin historie om ’det Danmark, du ikke kender’. De unge andengenerationsindvandreres voldelige hverdag i provinsen med villige danske piger, hash i lange baner og pumpede muskler parat til kamp. En producent ser ’Eye For Eye’ og øjner en mulighed, der kunne fortjene en håndsrækning. Kaywan Mohsens film kommer derfor med et samlet ultralavbudget på 1,6 millioner kroner ud i ikke mindre end 75 biografer.
Håndsrækning eller bjørnetjeneste?
Så hele Danmark kan få lejlighed til at konstatere, at det ikke kun er de unge ’Rich Kids’ fra 2900 Hellerup, der lever chokerende hårdt i diverse overhalingsbaner. Det går også hårdt for sig på gadeplan i Århus, og så er det pludselig lige før, man kan tale om en regulær youngxploitation-bølge i dansk film.
De helt unge udgør en massiv andel af biografpublikummet. Mon ikke de gerne vil se provokerende film om deres egen generation? Selvfølgelig vil de det! Men mon ikke de også på deres egne præmisser er mere kræsne end som så? For spørgsmålet er, om den massive lancering af ’Eye For Eye’ er en håndsrækning eller en bjørnetjeneste.
