Kan man mixe Patrick Swayzes posthume omsorg for sin enke, Demi Moore, i ’Ghost’ med venindernes konkurrence-ærlighed i tv-serien ’Venner’ og så et stænk af den livsens alvor, der gav humoren bund i ’Fire bryllupper og en begravelse’?

Chick-lit-bestsellerromanen af Cecelia Ahern har jeg ikke læst, men denne filmatisering hælder mod et nej, selv om den har sine lyse øjeblikke.

Stramtandet enke
Her er det Gerald Butler (operaens ’Phantom’, ’Beowulf’ og kong Leonidas i ’300’), der får lov at være sig selv som den gennemflinke, -lækre og -musikalske hunk af en ægtemand, der dør og efterlader sin unge enke, en nok så stramtandet Hillary Swank, en stribe breve med detaljeret hjælp til at leve videre – alle afsluttet med titlens P.S.

Hjælp får hun desuden af trofaste veninder og tilfældige mænd, plus sin endnu skrappere mor (Kathy Bates, der ender med at være helt sympatisk), før hun finder sin rette hylde: skodesigner.

Konstrueret plot
Skamløs, kun let moderniseret Judith Krantz-sentimentalitet og et alt for konstrueret plot gør filmen noget tungt fordøjelig, selv om der er gnister i enkelte scener, især i skænderierne.

Men filmens primære målgruppe, Bridget Jones-segmentet (som jeg jo i dén grad ikke tilhører), vil måske finde den uglade enkes alt for kejtede, ængsteligt kontrolfreakede greb om livet genkendeligt og tilsvarende finde trøst i opmarchen af velsyngende virilitet:

Butler selv kombinerer en drømmetorso med kontant skotsk (her: irsk) charme og et formidabelt Jem&Fix-håndelag for huslige reparationer, også af konens humør.

Kyniske Kudrow

Den umodne enkes andre bejlere er Harry Connick Jr. som kejtet bartender og Jeffrey Dean Morgan som (endnu) en irsk happy-go-lucky-trubadur, begge i smal røv og masser af bar overkrop.

Drengene må så hygge sig med enkeveninden Lisa Kudrows forfriskende kynismer af samme let underfrankerede parringsmålbevidsthed som i ’Venner’.

Eller nyde udsigten til de irske landskaber, så eksotisk skønne, som amerikanske efterkommere foretrækker at se dem.