En kvinde uden en mand er som en fisk uden en cykel, lød en feministisk graffiti på en af min ungdoms lokumsvægge. Man skulle jo nødigt tro, man(d) var en naturnødvendighed.

Men hvad så med en ko på cykel? Om ikke en nødvendighed, så en mulighed?

Ja, i hvert fald på tegnefilm.

Velkendt billedbog
Titelkoen her kan nemlig også gynge, klatre i træer, danse ballet og dykke.

»Træk mig i fjerene! Sikke en mærkelig ko!«, siger kragen, men den kan nu selv løbe på skøjter, så Holiday on Ice må gå hjem og vugge. Hvad en del af publikum nok også vil gøre, men netop ikke vuggestuebørnene.

For ’Mor Muh og Krage’ er en film for de mindste – og måske ikke så mange andre.

Den livsglade, lallende optimistiske ko Mor Muh, der hele tiden vil lære nyt, og så den kontrollerende, småbrokkende og forandringsforskrækkede Krage er velkendte for mange af de små, nemlig fra forfatteren Jujja Wieslanders billedbøger, illustreret af samme Sven Nordqvist, som er mester for genistregerne om gamle ’Peddersen og Findus’, hans stribede gårdkat.

Venskab og forskelle
Ko og krage, munter og melankolsk, ligner også en rollefordeling, et lille barn måske ubevidst kan genkende fra sine forældre eller fra sit eget forhold til en kammerat.

At venskab kan opstå og holde trods forskelle, er der jo trøst og opbyggelighed i, og det samme er der i koens uforsagte livsappetit og mod på at lære alt det, som også småbørn stræber efter at kunne.

Alt sammen udfoldet i det delikat sommerfrodige eller snedækkede smålandskab af svenskrød og grangrøn idyl.

Charmefri

Men både billedbøgernes detaljemylder af navnløse småvæsener i have og udhuse og den bløde skitsering i Nordqvists figurtegning er svære at overføre til animation, viser tegnefilmene om den gamle og katten såvel som den ny her om koen og kragen.

Og uden den charme bliver historiens korte læreepisoder efter mønsteret ’forsøg-fejl-succes’ for enstrengede eller rent ud enfoldige allerede for de 5-6-årige – og mig.