Løver hører hjemme i Afrika – vi ved det fra Lioness Blixen. Og fra hende ved vi også, at det trods smukke syner af savannens liv er risikabelt som Denys Finch Hatton at overflyve kontinentet.

Derfor undrer det egentlig ikke, at løven Alex – der i 1’eren søgte fra New Yorks zoo til hjemlandet, men landede på Madagaskar – nu prøver at komme derfra igen.

Endda med samme tvivlsomme rejseselskab, drevet og bemandet af de skrupelløse pingviner, der atter har flikket fartøjet sammen af skrotdele, tape og elastikker.

Kidnappet som killing
Men heller intet under så, at denne flyvende Noas Ark denne gang faktisk dumper ned i Afrika (deraf originaltitlen).

Og at både den danseglade Alex og hans venner – den yppige flodhest Gloria, den let forknytte giraf Melman plus den identitetsusikre zebra Marty – alle føler sig gevaldigt hjemme i de ny omgivelser.

Alex især, for netop fra denne savanne blev han kidnappet som killing, løvekongen på stedet er hans egen far – og Alex’ lumske onkel vil være konge i stedet for fatter.

Bedre end 1'eren
DreamWorks-direktøren Jeffrey Katzenberger må fryde sig over her at kunne præsentere en opkørt travesti på den kæmpesucces, ’Løvernes konge’, han selv i 1994 var med til at skabe som næstkommanderende hos Disney.

Han kan også være stolt af de forrygende kameravinkler og det lyse, mere homogene production design, som faktisk gør 2’eren her til en bedre film end 1’eren fra 2005 – men stadig også noget lovlig støjende rod.

Den ny manusforfatter Etan Coen – nej, ikke den E than – har en mærkbar fortid på ’King of the Hill’ og ’Beavis & Butthead’:

Hans dialog lyner af absurd ironi over for eksempel chimpansernes fagforeningsmafia (og lukker derfor pletvis børn under 7-8 år ude), enkeltscenerne afvikles så rapt, og historien er så hårdt pumpet med sideplots, at man ikke havde kunnet nå ud at sætte vand over, hvis det havde været tv.

Vittige danske stemmer
Nu står eksempelvis en lidt for umorsom historie om madagaskarlemurernes tumpede konge faktisk i vejen for de mere centrale plots:

Romancen mellem langhalsede Melman og den for fede Gloria, der imidlertid er ved at falde for en bøvet, men velbygget flodhingst; Martys besvær med at blive en ener i en mangestribet zebraflok – og Alex’ sejr over onkel Scar, undskyld: Makunga.

De nævnte kræ har vittige og velartikulerede danske stemmer af henholdsvis Jesper Asholt, Trine Dyrholm, Mick Øgendahl, Søren Fauli og Lars Bom.

Et animationsmarked i turboudvikling

Anmelderforvænthed at forlange mere? Ja, hvis filmen bare skal være en regnvejrsdags sjovt tidsfordriv i (hjemme)biffen – dér scorer den højere end meget andet.

Men ikke, hvis den skal indfri sine egne – og DreamWorks’ generelle – ambitioner på et animationsmarked i turboudvikling.

Ikke siden ’Shrek’ i år 2000 er det lykkedes DreamWorks at fravriste Disney/Pixar førertrøjen i det animationstekniske pionerkapløb om stadig at forene det grinagtige med det gribende. Heller ikke denne gang.