Da grønne rummænd lander i København, hilser deres grumme diktator på dronning Margrethe ved at daske Hendes Storrygende Højhed over babserne med en stor, slasket wurst.
Så primitivt kommunikerer jordboerne nemlig øjensynligt, har den intergalaktiske diktator afluret ved hjælp af en tysk alpepornovideo fundet om bord på den danske Saturn-ekspeditions så hyggeligt indrettede rumskib. Fortjent til en klaphat Det er grove royale løjer. Men det er også groft sjovt og faktisk illustrativt for den sprogforbistring hen over diverse kulturkløfter, som er blevet den stramme, røde satiriske tråd i filmatiseringen af Claus Deleurans 31 år gamle tegneserieklassiker.




























