Livet. Man føler bogstavelig talt, at man sidder med det i hænderne. Fordi hovedpersonen Katrine gør det. Sidder med det lille nye liv i sine hænder. Og ikke aner, hvad hun skal stille op med det. Efterhånden som det bliver tydeligt, at Katrine efter Rosas ankomst lider af en lammende fødselsdepression, bliver ’Velsignelsen’ ikke bare et nærgående portræt af en ung kvinde med tynd hud, men en på sin egen måde nervepirrende film.
Livet. Det er så let at tabe det på gulvet. Når en stadig mere desperat Katrine sidder med sin lille, grædende datter på skødet, bliver man stadig mere bange for, at det kan ske.




























