Ligesom dansk film for nylig har taget livtag med de nationale forbryderklenodier i ’Blekingegadebanden’, går også franske filmmagere i kødet på nyere fransk kriminalhistorie i forbrydereposet ’Public Enemy No. 1’.
Filmen, der består af to film, som får premiere ad to omgange, fortæller historien om Frankrigs mest berygtede gangster, Jacques Mesrine, hvis liv var så ekstremt, at man skulle tro, det var fiktion. En simpel kriminel I modsætning til Blekingegadebanden og tyske Rote Armee Fraktion, som man også kan møde i biografen i disse dage, var Mesrine ikke politisk motiveret. Han røvede banker, kidnappede en rigmand i Canada, brød ud af adskillige fængsler og skød enhver, der stillede sig i vejen for ham.




























