I disse postmoderne tider er museet, som tidligere var en udpræget højkulturel bastion, blevet et massemedium, akkurat som filmen er det. Så hvad er mere oplagt end at forsøge at gøre museumsgenstandene – fortidens dødvægt – til levende billeder?
Det er i al fald akkurat, hvad ’Nat på museet 2’ forsøger at gøre, og med stort held. Ligesom i ’Nat på museet 1’ følger vi Larry Daley (Ben Stiller) og udstillingsgenstandene på Museum of Natural History i New York, som bliver levende efter mørkets frembrud.




























