G(uinea Pig)-Force er en helt speciel task force af marsvin, der kører med klatten i dette sømløse miks af digitalanimation og live action-film – med streg under action.
Specialtrænede i et FBI-laboratorium skal de tre kvikke gnavere, hjulpet af en computernørd af en muldvarp og et allestedsnærværende skjult kamera af en flue, afskære en alt for menneskelig skurk, Leonard Saber, fra verdensherredømmet.
Saber er milliardær på husholdningsmaskiner og har indlagt hemmelige chips i alverdens blendere og espressomaskiner, så de på trådløs kommando kan samle sig til destruktive kæmperobotter.
Dén plan må vores lille tæskehold med de store fortænder forpurre for at få FBI-ledelsen til at omgøre sin beslutning om at nedlægge laboratoriet og bede dyrehandleren hente alle kræene.
Så meget for spændingens skyld, helt efter bogen med agenters hemmelige dimser og dødbringende dingenoter.
Absurd rørende
Med de to hanagenters rivalisering om det hyperkokette hunmarsvin plus en lige så absurd rørende historie om en taber af en genfunden bror fra dyrehandelen er det kalkulerede nuttethedspotentiale tilgodeset og følelsesoverførslen sikret fra målgruppens egne kæledyr i de tusind hjem og børnehaveklasser.
Mission accomplished? Ikke helt. En animeret og morsommere gnaverhelt så vi senest med hamsteren Rhino i ’Bolt’.
Livagtig til sidste knurhår var såmænd allerede kælemusen ’Stuart Little’ i den digitale animations ’barndom’ i 1999.
Megalomane milliardærskurke med hemmelige bagmænd er ligefrem en ældgammel kliché. I Bill Nighys tørre, intellektuelle skikkelse endda et fejlcast i en karakterløs personinstruktion.
Beskeden original
Så G-Forces beskedne originalitet består i at køre alle delene gennem samme mikser. Den opgave løser Yeatman til gengæld upåklageligt.
