Der er film, som imponerer med deres fysik – med storslåede filmiske kvaliteter, effekter, et visuelt overrumplende univers og vild, kreativ nytænkning.
Og så er der film, som på upåfaldende vis fortæller en stilfærdig historie, der kryber ind under huden på tilskueren, som efterlades rørt, lamslået og magtesløs over fortællingens kraft.




























