»Det er bare fjer, mor«, protesterer Hairon, da hans mor vil have ham til at pille sin boa op af kufferten igen.
Pladsen kan bruges bedre på noget andet, mener hun, selv om hun er forstående over for sønnens ønske om at få de flotte fjer med på deres rejse til Brasilien.
For både Hairons brasilianske mor og hans danske far er klar over, hvor meget tøj og makeup betyder for den 14-årige dreng, der ikke rigtig kan finde ud af sin kønsidentitet.
To gange far
Siden han var otte, har han holdt af at klæde sig som en kvinde. Og har lært sig at ignorere, når andre børn driller ham med hans tydelige feminine sider.
Det er ikke det eneste forvirrende for ham. Han levede sine første år i Brasilien og er splittet mellem flere kulturer, og der er to mænd, han kalder ’far’.
Ikke homofob
I dokumentarfilmen ’Let’s Be Together’ følger man Hairons første besøg hos den brasilianske far efter nogle år.
Gensynet bliver lidt af et chok for faderen, der forsøger at få sønnen til at forstå, at en dreng får det svært, hvis han ligner en pige.
Først kan man tro, at den brasilianske far lider af homofobi og synes, Hairons udstråling er pinlig.
Men gennem samtaler mellem far og søn og også samtaler mellem faderen og moderen forstår man, at der er tale om dyb bekymring, og at faderen selv sloges med kønsidentitetsproblemer, da han var i puberteten.
Ind under huden
’Let’s Be Together’ er den anden film, som den erfarne klipper Nanna Frank Møller har instrueret. Den første var ’Someone Like You’, der gik helt tæt på to søstres indbyrdes forhold.
Også i sin nye film kommer hun så godt ind under huden på hovedpersonen, at man lever sig ind i hans konflikter og fornemmer nuancerne i hans væsen.
Vist er der en grundlæggende usikkerhed i Hairon, men der er også viljestyrke, selvtillid og humor.
Og så har han et ansigt og en historie, der kan bære en film. Men han ville måske have været bedre tjent med en knap så lang en af slagsen.
Mere intens mod slutningen
Når ’Let’s Be Together’ udkommer på dvd om en uges tid, vil man da også kunne købe den i to versioner: Den ene er 80 minutter lang ligesom originalfilmen. Den anden varer kun 40 minutter.
Især den første tredjedel af ’Let’s Be Together’ føles for lang.
Selvfølgelig skal de forskellige dilemmaer og personer introduceres, men inden afrejsen til Brasilien går der nok lidt for mange minutter med at præsentere drengens familieliv i et parcelhuskvarter i det østlige Danmark.
Anderledes intens bliver historien, da Hairon og moren kommer til Brasilien, hvor drengen og hans far langsomt lærer hinanden at kende.
Mest rørende er samtalescenerne mellem far og søn.
Varm og menneskeklog
Det er utroligt, at instruktøren har kunnet gå så tæt på personerne, at de kan agere, som om der ikke er et kamera til stede.
Ligesom der var det i ’Someone Like You’, er der også i ’Let’s Be Together’ mange sekvenser, hvor ansigternes udtryk fortæller en væsentlig del af historien.
Et spil i et blik, et pludseligt smil eller en tanke, der formes.
Selv om tematikken hverken er let eller enkel, er der ikke kommet nogen tung film ud af historien om Hairon. Tværtimod.
’Let’s Be Together’ er endnu en varm og menneskeklog film fra en af de disse års markante, danske instruktører.
