Den allerførste dag i gymnasiet bliver 1. g’eren Victor (Devon Werkheiser) ramt af en akut og uhelbredelig sygdom, han kalder for ‘Anya-itis’. Det sker ved synet af den to år ældre, smukke og meget populære Anya (Scout Taylor-Compton), der ikke just falder for Victor ved første blik.
Men ved første hik, derimod, da han i forsøget på at komme i kontakt med hende får hikke foran alle de andre fra skolen. Lyder det bekendt? Så er det nok, fordi ‘The First Time’ er en komplet genindspilning af den danske ‘Kærlighed ved første hik’ fra 1999. Større chancer med Angelina Jolie Filmen, der var baseret på Dennis Jürgensens populære roman af samme navn, betød gennembruddet for det unge skuespillerpar Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke, der med Jürgensens fine dialog og Tomas Villum Jensens ungdommelige instruktion resulterede i en sød og charmerende lille film om den svære første kærlighed.






























