Pædofili er en grim forbrydelse, også i USA, hvor debatten om de pædofile regelmæssigt eskalerer med frådende krav om dødsstraf og det, der er værre, til de dømte. Det rimer derfor meget godt med den amerikanske model for forbrydelse og straf, at filmens hovedperson Walter har siddet inde i hele 12 år for overfald på mindreårige piger og kun bliver prøveløsladt under observation af terapeut og kriminalassistent. Instruktøren Nicole Kassell har selv skrevet manuskriptet og kan rose sig af diskretion og hårdt tilkæmpet lavmælt sympati for den ramte forbryder, Walter. Men hvad er det nu, han har gjort? Ikke så helt klart. Voldtægt på små piger? Næppe - så slipper man ikke med tolv år. 'Indecent assault' hedder det i filmen, og deri kan man lægge lidt af hvert. Han får dog job på en tømrervirksomhed og pudsigt nok bopæl lige over for en skole. Og nu kan han gå i gang med forsoningsprocessen. En pige på arbejdet, Vicky, får sympati for den mutte, ensomme fyr og indleder et forhold, som dog ikke synes at låse op for ret meget. Den eneste kontakt, han har, er med svogeren Carlos (Benjamin Bratt), hvis rolle er lidt uklar. Er svoger også en af de potentielle kriminelle med incesttilbøjeligheder over for sin datter? Publikum kan vælge. Walter beordres til at skrive dagbog og bliver opmærksom på en mistænkelig type, som lusker rundt om skolen. Præcis som det var i vores barndom, frister manden med slik. 'Jeg vil kalde ham for Mr. Slik' (- og ikke Mr. Candy, skal oversættelsen lyde). Walter er fascineret af denne mand, men hvorfor tilkendegiver Kevin Bacon ikke. Er fascinationen et udtryk for hans impulser - eller for hans vrede og selvhad? Vi får se. Filmen placerer sig lidt muggent - under maske af seriøst mod - i en sump af amerikansk paranoia og mistænkeliggørelse. Den vil gerne retfærdiggøre Walter, nota bene: den angrende Walter. Det er delikat egoisme. Kevin Bacon var optaget af at indspille den og har vel set en fortsættelse af filmen 'Mystic River' i manuskriptet. Men det ulmer mere selvhøjtideligt end alvorligt i træet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.