De er velhavende på den moderne måde. Sådan mere selvfølgeligt end kapitalistisk belastet. Designere og manuskriptforfattere. Her er økonomi ikke et spørgsmål om over- eller underskud på budgettet, men om størrelsen på tilbygningen og om, hvilket godgørende formål man ved dette års juletid skal betænke med nogle tusinde dollar. Her er rengøringskone ikke noget, man er, men noget man har. Hvis man altså er indvandrer fra Mellemamerika. Eller hvis man er de velsmurte parforholds kiksede singleskud Olivia. Hvid og køn, men uden styr på hverken kærlighed og karriere. Og som sådan lidt af en belastning for vennekredsen, der ikke kan undgå at mærke venindens fjumreliv som en påmindelse om et eller andet, de bestemt ikke har lyst til at tænke på. Det er de rundt regnet 40-årige med deres på det tørre. Karrieren er på skinner. Det ene statusbarn har de derfor fået sent. De afgørende slag er vundet. Alt er godt. Bortset fra en bag kulissen snigende følelse af, at »det er, som om vi bare venter på at skulle dø«. Det er ind i dette miljø, Nicole Holofcener diskret udfører sin cinematografiske kikkertoperation. Uden stor ståhej kommer hun ind under den rolige, velplejede facade og finder alt det, der klør og irriterer, når det bliver berørt. Her er den desperate husmor og designer, der får stadig flere raserianfald i trafik og butik. Hvorfor? Måske fordi hendes mand er skabsbøsse, og ingen af dem tør se det i øjnene. Her er parforholdet, der både elsker og arbejder sammen, men savner noget så elementært som gensidig respekt. Og så er der altså askepotrygeren Olivia som det spejl, der udløser både ynk, kaos og handling. 'Friends'-stjernen Jennifer Aniston er film for film ved at skabe sig en respektabel karriere på lærredet. Perfekt som den kønne og kloge kvinde, der dog ikke er så smuk, at man ikke tror på, hun kan forkludre sit liv. Rundt om Anistons Olivia forkæler instruktøren publikum med de brillante kvindelige skuespillere Catherine Keener, Frances McDormand og Joan Cusack som veninderne Christine, Jane og Franny. Simon McBurney sørger som den bøssede Aaron for, at det ikke kun bliver alt for damerne. Det gør det selvfølgelig alligevel. Men på en intelligent og underspillet facon i denne film, der var åbningsfilm på Sundance og viser sig at have været det med god grund.