Brændt gummi 3

Lyt til artiklen

Benzin og testosteron forenet i lugten af brændt gummi. Det er grundopskriften i føljetonen 'The Fast & The Furious', hvor unge mænd i gaderacerløbenes subkultur dyster på dumdristigheder i toptunede køretøjer. 'Tokyo Drift' er den tredje i rækken og en indsprøjtning af nyt brændstof i den gamle filmmotor. Ved at flytte handlingen til Tokyo har man sikret sig en cool ramme. Japan er et dejligt land. Fyldt til randen med plastik og neon og masser af biler. Nok så vigtigt fokuserer filmen på den særlige japanske stil drifting, der groft sagt er en slags motoriseret surf, hvor bilerne glider sidelæns igennem kurverne på et underlag af nedsmeltet gummi. En særlig køreteknik, som volder det unge amerikanske brushoved Sean visse problemer, da han efter endnu en motoriseret eskapade i hjemlandet bliver sendt i eksil til sin far, der er udstationeret amerikansk militærmand i Japan. Sean skal lære at opføre sig ordentligt og holde nallerne fra det farlige firehjulede legetøj. Hvilket den temmelig forvoksede teenager selvfølgelig ikke kan. Han har jo benzin i blodet! »Jeg er en fyr. Det er i mit dna«, siger han og klapper dyret på motorhjelmen. I et underforstået ordspil er han jo nemlig selv en rodløs drifter, der finder sig selv i den japanske drift. Så snart kører Sean dødsensfarligt race med yakuza-gangstere på baghjul og byens flotteste skår ved sin side. LUCAS BLACK er ikke det store sus i hovedrollen. Den første 'The Fast & The Furious' nedkom med fænomenet Vin Diesel. Noget lignende sker ikke i Tokyo. Men det gør ikke så meget. Vigtigere er det, at filmen bevidst er gjort mere teenageagtig end forgængeren '2Fast & 2Furious'. I stedet for bare at være action på fire hjul er 'Tokyo Drift' hurtig i optrækket og ungdommelig fra start til mål. Det giver god mening at lade filmen handle om unge mænd, der ikke tænker på andet end at hive i gearstangen og mærke adrenalinet pulsere. Blank, smart, underholdende og instrueret med sans for et godt gearskifte af Justin Lin. Og så er det befriende for monotonien, at det ikke bare handler om hestekræfter og hurtighed, men om køreegenskaber, der er en hel del mere raffinerede end personernes følelsesliv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her