Hvordan kan selv fornuftige forældres omsorg vendes til ufrivilligt svigt, og hvordan kan selv begavede børns afmagt slå om i den ubarmhjertighed, der forværrer splittelsen? Splittelsen rummer netop et af svarene, for skilsmisse er jo katalysator for den slags kemiske processer. Det vises klogt og mangesidigt - men langtfra endegyldigt - i denne mangfoldigt prisbelønnede, grundsympatiske, men også lovlig litterære film om overgangen fra barn til voksen - et tema der siden 'The Graduate' er vokset til en hel 'coming-of-age'-subgenre. Her er synsvinklen nu nogle år yngre, eller synsvinklerne: Walt på 16 og Frank på 12 er sønner af to romanforfattere - faren (Jeff Daniels) engang mere lovende, end nutiden som universitetslærer indfrier, mens moren (Laura Linney) først nu er ved at springe ud til succes og egentlig livsudfoldelse. Dejligt hus i Brooklyn - men med skilsmissen flytter faren, og Walt hælder mod hans ny husholdning, Frank bliver helst hos moren. Skønt begge forældre selvfølgelig holder usvækket af deres sønner, flytter det forenklede spørgsmål om 'skylden' som aben fra skulder til skulder under den efterfølgende kritiske revidering af alt, hvad der engang var selvfølgeligt - filmens stærkeste aspekt: Moren har haft en del affærer, men faren har utvivlsomt også domineret - i alt andet end omsorg og husarbejde. Og sønnerne havde ellers rigeligt i at opdage deres egen seksualitet og søge rollemodeller i personlighedsdannelsen. Walt (Jesse Eisenberg) prøver at kalkere farens intellektuelle sikkerhed grænsende til det nedladende, og scorer faktisk på bluff - i første omgang. Men den kvikke kvindelige studerende, der skaffer sig et værelse i det ny hus, må han konkurrere med sin far - lejerens lærer - om! Lillebror Frank (Owen Kline) klarer den bogstaveligt på egen hånd, bl.a. mellem skolebibliotekets reoler, og kører klatten af på bogryggene bagefter. Begyndelsen på en deroute? Franks forbillede er tennistræneren - der viser sig at være kæreste med hans mor! Det er en af amerikansk filmverdens unge stjerner - født 1969 og selv søn af to kendte skribenter - der her på voksen afstand af smerten viser, hvordan skilsmissen splitter familien som et bombenedslag, men også binder børn og voksne: Ligesom titlens blæksprutte og hval i zoologisk museum lænker de stridende parter sig til hinanden i det ulyksalige kvælertag, med ryggen til verden. Dét symbol fylder for en sikkerheds skyld hele lærredet i slutbilledet, efter en nok så varm, vittig og velment beretning, der er rigere på pinlige detaljer end på løsninger. Mere egnet for voksne end for teenagebørn, der står midt i sådan en kernefamilie under nedsmeltning.