»Hans penis er så smuk! Jeg har lyst til at sy en hat til den!«. Indrøm, at den replik vækker nysgerrighed, hvis den kommer fra en voksen kvinde til en veninde. Eller, som her, til den kvindelige terapeut, der er ved at hjælpe kvinden gennem skilsmissens efterskælv. Læg dertil, at netop Uma Thurman er den 37-årige fotomodel Rafi, som ytrer sin begejstring over David, der ganske vist er ret ung: 23 ved vi, men hun pynter det til 27 over for terapeuten. Som bifalder romancen, der skaber så synlig fryd - ikke mindst, fordi den lille løgn om alderen gør det sværere for samme terapeut at gennemskue, at den unge mand med den nuttede skaldepande så lavt placeret, er ... hendes egen søn! Der også har pyntet på virkeligheden ved glemme at fortælle, at han kommer sammen med en kvinde på ... 27! Men dertil kommer en religiøs kløft, for den smækre knægt, som den voksne kulturkristne fotomodel er blevet så hovedkulds forelsket i, er omskåret - hans familie forventer skam giftermål med en sød jødisk pige. Og hans mor er altså bemeldte terapeut, spillet af Meryl Streep, hvis afspejling af skiftet fra frisindet overklasseterapeut til chokeret Jew York-mama simpelthen er et storslået studium i nuanceret minespil. Trods miljøet og den vittige, til dels ligefrem menneskekloge dialog, bliver det nu alligevel ikke rigtig Woody Allen'sk, blandt andet fordi det mellem de farveløse biroller kun er en Lotte Mandel, der glitrer, i vidunderlige erindringsglimt af en jødisk Bubi-bedstemor, der slog sig selv i hovedet med en stegepande, hver gang knægten gjorde mine til at skeje ud! Hun kunne da trænge til at få syet sådan en hat!